Chok-exit: Lasse Schöne sender Real Madrid ud af Champions League
Foto: Getty Images
Champions League

Chok-exit: Lasse Schöne sender Real Madrid ud af Champions League

Et sandt mirakel sendte Ajax videre til Champions Leagues kvartfinaler efter et comeback med en stor sejr over Real Madrid på Santiago Bernabeu. Lasse Schöne scorede et brillant mål på frispark.

Real Madrid fik på udebane skabt sig et fint udgangspunkt i 1/8-finalen i Champions League med sejren på 2-1 over Ajax, som tirsdag aften skulle forsvares hjem. Det gik imidlertid helt galt for Real Madrid, som tabte hele 4-1 og dermed røg ud med et samlet resultat på 5-3.

Real Madrid fik ellers en stærk start, hvor det kun var overliggeren, som forhindrede Raphael Varane i at heade bolden i kassen. Få minutter senere begyndte rædslerne for Real Madrid dog, da Ajax fik en chokstart og på den første chance brød igennem, hvor Hakim Ziyech med en kølig fød udplacerede Thibaut Courtois.

Ti minutter senere kom Real Madrid for alvor i problemer, hvor Ajax efter et genialt oplæg af Dusan Tadic havde David Neres som målscorer til 2-0. På dette tidspunkt var Ajax videre.

Ajax fortsatte med at spille optimistisk frem ad banen, men Real Madrid forsøgte i den anden ende at komme tilbage på rette spor. Thibaut Courtois kom stadig på arbejde i målet og måtte flere gange diske op med redninger foran et uafstemt Real Madrid-forsvar.

Kort inden pausen var Real Madrid lige ved at reducere ved Gareth Bale, men waliseren ramte stolpen.

Real Madrid kom buldrende ud til anden halvleg, hvor de fik lagt et tungt pres på Ajax. Presset stilnede af, hvilket gjorde, at Ajax også kunne producere chancer i den anden ende.

Det medførte, at Ajax så godt som lukkede kampen efter en times spil. Dusan Tadic bankede bolden ind fra kanten af feltet op i nettaget, men målet blev først anerkendt flere minutter efter, da VAR skulle afgøre, om bolden havde været ude over sidelinjen i en foregående aktion.

Spændingen blev imidlertid bragt tilbage med 20 minutter tilbage, da Marco Asensio med indersiden placerede bolden i nettet til 3-1.

Den spænding varede ikke længe, for to minutter senere punktere en dansker stemningen på Santiago Bernabeu. Lasse Schöne sparkede fra en spids afstand på mål, da han fik et frispark, og den sejlede lige over Thibaut Courtois og i mål til 4-1.

Målet gjorde også, at kampen faldt voldsomt i tempo. Real Madrid havde enkelte chancer for at reducere, men det var tydeligt, at de ikke troede på et comeback. I overtiden blev Nacho Fernandez udvist efter et dobbelt-gult kort.

Dermed kørte Ajax sejren hjem på 4-1 og er altså overraskende klar kvartfinalen i Champions League med en samlet sejr på 5-3.