Viborg FF har de to seneste sæsoner forsøgt at komme tilbage i Superligaen, hvilket senest glippede sidste maj i playoffen mod Hobro fra bedste række.
Det har kostet to underskud på fire millioner kroner at sætte en solid trup med realistiske oprykningschancer sammen, og i den aktuelle sæson lever Viborg stadig i kampen
om oprykning med syv point op til Vejle Boldklub men også 13 runder og dermed 39 point tilbage at spille om.
Men hvad skal der ske nu, hvor turneringen indtil videre er udsat på ubestemt tid, og Divisionsforeningen har meddelt, at man i yderste konsekvens må fastfryse den nuværende
stilling og dermed rykke de tre nederst placerede hold i Superligaen ud, og Vejle op?
Læs også:AaB-anfører er hele tiden hjemme: Har fundet ud af, jeg bager stabile pølsehorn
- Alle i dansk fodbold er indstillede på at gøre alt, vi overhovedet kan inden for de rammer, myndighederne stiller op, for at vi kan levere det produkt og få spillet de kampe, vi har lovet. Jeg gør mig bestemt ikke klog på sundhedsfaglige vurderinger, men med EM-slutrunden skubbet til sommeren 2021 og ligaerne i hele Europa skubbet til minimum
30. juni som sidste afviklingsdato mener jeg, der er en fornuftig mulighed for, at vi kan få afviklet hele turneringen, siger Viborg-direktør Morten Jensen til Tipsbladet
- Hvis man regner baglæns fra den dato, 30. juni, kan man næsten klare at få afviklet turneringen på fire uger, hvis vi siger, at der kan spilles tre kampe om ugen. Vi kan sige fem
uger for en god ordens skyld. Fem uger er nok, siger Morten Jensen.
- Vi møder stor forståelse blandt folk for, at det her er force majeure. Men der er også et ønske om, at folk får det produkt, vi har lovet, og det er meget vigtigt for os, at man kan have tillid til, at de ved, hvor de har os, og at vi leverer varen, siger Morten Jensen.
Læs også:Avis: Dansker forlader Heerenveeen
- Vi er en mindre gruppe omkring ledelsen i Viborg FF, der i disse dage arbejder på at forberede os så godt som overhovedet muligt for at kunne levere, så snart vi går i gang igen. Vi ville alle sammen helst have været den her virus foruden og tager situationen dybt alvorligt. Men vi er også nødt til at gå konstruktivt til situationen og bruge det som anledning til at overveje, om der er noget, vi kan gøre smartere eller anderledes. Vi gør alt for, at vi i sidste ende kommer styrket ud af det her.
Få masser af gode fodbold.historier fra Tipsbladet - få det sammen med fredags-udgaven af Ekstra Bladet.
Læs også:Barcelona skærer igennem: Tvinger spillerne ned i løn
Læs også:Ingen gruppetræning i AaB: Vi vil være på den sikre side
Læs også:Transferrekord på vej: Derfor vælger Sancho United frem for Liverpool