Martin Svensson er Vejle- og 1. divisionsspiller efter to lunkne sæsoner i Randers og Viborg. I weekenden blev han noteret for sit første mål for Nørreskoven-klubben, hvor det ligner allersidste udkald og chance for den ærlige 26-årige offensivspiller. Noget kan tyde på, at han griber den.
Den 29. oktober, 2011. Troels Bech er vanligt krystalklar i mælet: 22-årige Martin Svensson er efter flere disciplinære problemer – bl.a. sløsede træningsindsatser og et lemfældigt forhold til mødetider – ikke længere Silkeborg-førsteholdsspiller.
- Martin har ikke trænet godt nok, og derfor er lang tids fælles arbejde på at få ham til det, nu blevet hans eget forsøg. Jeg har ikke nogen virkemidler tilbage, og når træningsindsatsen ikke er god nok, så kan vi ikke blive ved med at være tålmodige. Så må vi vente på, at han bliver klar, eller også må vi finde en løsning.
Martin Svensson sættes til at træne for sig selv og arbejde med sin attitude.
I styrketræningslokalet og med løbeskoene på i stedet for fodboldstøvler var der tænketid til den unge offensivspiller. For hvad nu? Var det så det?
Ikke endnu. To måneder går der, før han igen træner med førsteholdet. En sidste chance. Et spinkelt håb. Superliga-comebacket kommer i 2012-foråret. I størstedelen af 2012/2013-sæsonen, hvor Silkeborg rykker ned, er han tilbage som fast mand. De 58 Silkeborg-kampe i Superligaen bliver udvidet til 84.
I sommeren 2013 skiftes Silkeborg ud med Randers. Skålen skulle fyldes med mælk til udlandsgrynene, og hvis udviklingen gik planmæssigt, ”kunne han være fast landsholdsspiller året efter”, mente han ambitiøst og uden tøven.
Sådan blev det ikke helt. 17 kampe i Superligaen blev det til, inden Randers og hans veje skiltes den efterfølgende sommer, hvor Viborg blev næste arbejdsgiver. Nu skulle det være. Nu skulle han ”nok brage igennem” og virkelig få sit gennembrud. 19 kampe i 1. division – de fleste som indskifter – blev det til.
Det er Martin Svensson, som de fleste kender ham. Med en karriere i kontraster og uden mellemvej. Godt eller skidt. På toppen eller bunden. Og med en fortælling, der har sin bund for flere år tilbage, hvor filmen knækkede i Silkeborg. Nu er han skiftet til Vejle, hvor han har fået en toårig kontrakt og måske betaler prisen for sin fortid. Og har kniven for struben, for det ligner allersidste chance.
Hvordan står det til hos den nu 26-årige offensivspiller? Hvad siger han til Viborg- og Randers-skuffelserne? Til Auri Skarbalius og Colin Todd? Hvad har Silkeborg-tiden betydet for karrieren? Og hvor lang tid skal den blive ved med det?
”Jeg føler, at jeg i de fleste danske klubber er for god til at sidde på bænken, men omvendt kan jeg sagtens forstå de klubber og sportschefer, der ikke har kigget min vej og har gjort det svært."
- Efter Randers-bænken var jeg klar til at peake. Jeg søgte mod fast spilletid, og det så lettere ud i Viborg end i Randers. Det endte med at være et fuldstændig vanvittigt match og et håbløst år. Auri (Skarbalius, red.) og jeg kom aldrig på samme side. Jeg kan uddybe så meget og sige, at det hold, som Auri startede med, nærmest spillede hele sæsonen, og hvis man ser på dem, der starter under Johnny Mølby, er der meget få gengangere. Han (Auri, red.) havde sine egne veje, og det er måske derfor, at han måtte lade livet, indleder han.
- Jeg fandt aldrig mine ben og kom ind i en frustrerende periode, hvor jeg følte, at jeg var for god til at sidde og kukkelure fra bænken. Uanset hvad jeg gjorde, ændrede det ikke på noget, og det dræber én til sidst.
- Jeg føler, at jeg i de fleste danske klubber – Superliga- og 1. division – er for god til at sidde på bænken, men omvendt kan jeg sagtens forstå de klubber og sportschefer, der ikke har kigget min vej og den vej rundt gjort det svært for mig at finde et nyt sted nu her, for jeg har været for ustabil og haft for mange dyk.
”Randers er en fantastisk klub med mange rare mennesker, men fodboldmæssigt var det helt sikkert et forkert valg for mig. Jeg skulle være taget til en klub, hvor jeg som profil passede bedre ind”
- Jeg tog til Randers (2013, red.), fordi jeg gerne ville prøve mig af i en etableret klub på højt niveau. Jeg havde tilbud fra andre klubber, men Randers-matchet var umiddelbart det bedste på det tidspunkt. Det blev desværre ret turbulent, og jeg fik ikke for alvor chancen. Så ender man med at spille en de her fandens reserveholdskampe, der virkelig kan udfordre ens motivation.
- Konkurrencen var stærkere, end den var i Silkeborg, og dem, der spillede, gjorde det godt. Colin (Todd, red.) lagde meget vægt på taktiske og defensive, hvor alting skule sidde i skabet, og dem, der kender mig, ved, at mine forcer er i offensiven. Det mismatch er måske grunden til, at det ikke blev en succes. Randers er en fantastisk klub med mange rare mennesker, men fodboldmæssigt var det helt sikkert et forkert valg for mig. Jeg skulle være taget til en klub med mere kontra- og angrebsbaseret fodbold, hvor jeg som profil passede bedre ind.
Har du haft mere at bevise end andre spillere? Din fortid gør måske, at du skal balancere på æggeskaller og har en kortere snor end andre.
- Hvis jeg skal være helt årlig, føler jeg ikke, at der har skullet ret meget til, før hammeren falder. Det er normalt ikke mig, der peger fingre og siger ”hvad med ham der”, for med min fortid må jeg tage skraldet og ligge, som jeg har redt, men der har været episoder, hvor jeg har været et let offer, mener han.
”Der er mange, der snakker. (…) Jeg har fået et brændemærke, som jeg får svært ved at komme af med. (…) Danmark er jantelovens højborg, og det er svært at vende en negativ stemning imod én.”
- Silkeborg var mit gennembrud og der, hvor fodbold gik fra ikke kun at være noget, som jeg elsker, til også at være et arbejde. Der var mange op- og nedture, men det har givet mig en ballast. Det (Silkeborg, red.) er mit andet hjem.
Forstår du, at nogen kan undre sig over, at det ikke er blevet til mere for dig?
- Selvfølgelig kan jeg det. Og sådan har jeg det også selv. Jeg ved, hvad jeg står for. Bl.a. i Europa League-kampene med Randers imod Rubin Kazan (2013, red.) viste jeg, at jeg kan være med og være en profil imod de allerbedste. Der er mange, der snakker. ”Han er svag defensivt, han har problemer uden for banen, han er ustabil.” Jeg har fået et brændemærke, som jeg får svært ved at komme af med. Når fans og trænere læser, at Mads Junker engang snød i kort, tror de pludselig, at han altid snyder. Danmark er Jantelovens højborg, og det er svært at vende en negativ stemning imod en, fortsætter offensivspilleren til tipsbladet.dk.
Føler du da, at det er uberettiget, at man tænker sådan om dig?
- Ja og nej. I Silkeborg var jeg en ung knægt, der var langt hjemmefra og havde alt muligt andet i hovedet. Jeg fik måske succes for hurtigt, og det havde jeg svært ved at tackle. Men jeg er også blevet ældre nu, og når det efterhånden er fire-fem år siden, at jeg trådte ved siden af, er det måske berettiget og på tide, at man siger, at det var dengang og i stedet forholder sig til, hvem og hvor jeg er nu.
”Jeg så gerne mig selv spille på et højere niveau, og det er ikke forkert at sige, at det her (Vejle, red.) er et gok i nødden."
- Da jeg skiftede fra Randers til Viborg, var det et nederlag for mig. Det var – uden at tage noget fra Viborg – et skridt frem og to tilbage, og det gik mig på, for ens karriere skal helst gå proportionalt fremad og opad, fortsætter han.
- Men som min gamle far siger til mig, skal jeg også, selvom det ikke er blevet til mere endnu, huske at være stolt af det, som jeg trods alt har nået, for det er fandeme ikke mange, der får penge for at spille fodbold hele ugen. Når det er sagt, er jeg slet, slet ikke tilfreds med min karriere. Folk må gerne kalde mig arrogant, men jeg føler, at jeg har niveau til mere end det her (1. division, red.). Jeg så gerne mig selv spille på et højere niveau, og det er ikke forkert at sige, at det her (Vejle, red.) er et gok i nødden, for jeg lykkedes ikke i Viborg og Randers, og jeg er ikke, hvor jeg for et par år siden håbede og troede, jeg ville være.
- Jeg er nødt til at ærlig omkring, hvor jeg er nu. Det nytter ikke noget at ærgre sig. Det er det, som jeg har lært. At man for Guds skyld ikke skal have ondt af sig selv. Så bliver det ikke til noget. Der er ingen, der kommer og hjælper mig op. Fodboldverdenen er benhård, og man må oftest klare sig selv.
”Jeg har fået fingeren af mange mennesker, og det er en kæmpestor motivationsfaktor for mig at kunne give en finger tilbage."
Er der noget, som du fortryder i din karriere? Du har haft dine disciplinære kampe og været afsender på nogle for mange kontroversielle udtalelser.
- Jeg vil helst ikke fremstå som en, der føler sig totalt misforstået, for jeg er klar over, at jeg har taget nogle forkerte og dårlige valg, og det tager jeg på mig. Jeg fortryder flere ting, men det er nu en gang fortiden. Jeg må forholde mig til, hvor jeg er nu. Jeg er kun lige fyldt 26, og jeg føler, at jeg allerede har vist i Vejle-trøjen, at jeg er en god spiller. Jeg er blevet vist enorm stor tiltro fra Kleber (Säarenäa, red.) og klubben, der har taget imod mig, som om ingenting var sket.
- Jeg brænder for at vise dem, at de har set rigtigt, og at jeg har meget, meget mere i mig endnu. Det er det, der fylder allermest for mig. Jeg har fået fingeren af mange mennesker, og det er en kæmpestor motivationsfaktor for mig at kunne give en finger tilbage og modbevise alle dem, der har dømt mig ude og sat mig i bås som et problembarn og et evighedstalent, lyder det.
Med det sagt er det vel ikke helt forkert at sige, at du har kniven for struben i Vejle, og at dit talent den her gang er mere på prøve end nogensinde?
- For at sige det, som det er, var det ikke de mest eksotiske steder, der var foran mig inden den her sæson. Jeg skiftede agent fra John (Sivebæk, red.) til Alan (Hvedehave, red.), der fungerer som en mentor for mig. Han bankede realiterne ind i hovedet på mig og gav mig et los i røven. ”Prøv at høre her, Martin. Det er ikke interesse for dig i Superligaen eller udlandet,” forklarer han.
”Ødelægger jeg det i Vejle og ender som fast mand på bænken, må det nærmest være tak for denne gang. Så må jeg finde noget andet at lave.”
- Vejle gjorde det klart, at de så noget uforløst i mig, og at de rigtig gerne ville have mig. Det er en gammel og hæderkronet klub, der har bevist, at den kan sende spillere den anden vej. Det bliver forhåbentlig et springbræt for mig, men det handler først og fremmest om at sikre den bedst mulige placering til klubben. Men det er klart, at det, som du siger, er med kniven for struben og med mit talent på prøve. Ødelægger jeg det i Vejle og ender som fast mand på bænken, må det nærmest være tak for denne gang. Så må jeg finde noget andet at lave.
- Det har været altafgørende, at jeg finder det rigtige sted, og det håber jeg, at jeg har i Vejle. Jeg har været realistisk over for mig selv og haft nogle gode samtaler med Kleber, der virkelig har overrasket mig. Han har sat sig ned og været helt ærlig over for mig. ”Martin, vi henter dig, fordi vi tror dig. Du starter i de første kampe og i den sjette og syvende kamp, men hvis du ikke præsterer, må jeg tage dig ud.” Det er meget tillid, og det motiverer mig helt vildt.
- Jeg havde problemer med en hjernerystelse i starten, men jeg er tilbage i fulde omdrejninger og lægger på hele tiden. Jeg er blevet vist tiltro fra trænere og ledere, som jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at tilbagebetale. Vi vil gerne have haft tre point med fra Helsingør (3-1-nederlag, red.), men vi er startet sæsonen rimelig pænt, og det var måske meget godt, at vi fik en over nallerne og kan lære af det, for 1. division er en stærk række, hvor man nemt kan miste point.
Lad os lige til sidst gøre noget, som du har prøvet før. Hurtigt spørgsmål. Hurtigt svar. Tænk dig bare om. Hvor er Martin Svensson henne om to år?
- Så må jeg hellere være politisk … Så er jeg en profil i Superligaen med Vejle.
Jeg ved ikke, om Martin får vinden i ryggen i Vejle. Det er svært at forudsige. Prøv bare, Benham. Men man kan godt tro på det, for forudsætningerne virker til at være anderledes end dem, som han tidligere i karrieren har haft. Bramfriheden er der stadig, og det samme er de store, vidtrækkende ambitioner, men de lader til at være holdt i snor af efterkritik og en mere realistisk selvforståelse.
Og et brændende ønske for at lykkes. Han snøftede og hakkede i stemmen undervejs. Det betyder selvfølgelig noget for ham, at han får succes.
Det skal i hvert fald være nu. For det er – også i hans verden – sidste chance.
