Mikkel Rygaard har været efterårets store oplevelse for Næstved og en af de store profiler i 1. division, hvor den 24-årige offensivspiller og tidligere u-landsholdsspiller er Næstved-topscorer og med 10-tallet på ryggen har været fodermester, når oprykkernes offensiv har været farligst. Det har ikke urimeligt efterladt flere med det indtryk, at han lever på lånt tid i den grønne trøje.
- Det har givet mod på mere og nok gjort, at jeg ikke føler, at jeg kan nøjes med at spille i bunden af 1. division eller 2. division, hvis klubben skulle rykke ned. Jeg har stadigvæk ambitioner om mere. Jeg er viceanfører og efterhånden en af de ældste på holdet, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg gerne vil presses lidt mere. Michael Johansen (Pro 11-agent, red.) hjælper mig lidt, og der har da også været følere ude fra andre 1. divisionshold og endnu højere rangerede klubber. Nu har jeg kun spillet 1. division i et halvt år, men jeg føler, at jeg kan være mere end med, og at jeg klar til at blive testet på et endnu højere niveau, siger offensivspilleren.
Og hurra for det. Interessant er det dog, at der forud for det måske forestående klubskifte har været en bumpet vej, der er gået over både udlands- og seriefodbold. Og hvordan hænger det sammen? Tipsbladet.dk har snakket med 1. divisionsprofilen, der ser ud til endelig at have fundet melodien.
”Jeg var ikke moden nok til at håndtere modgangen. Derovre tester de gerne de unge spillere. Jeg kunne score mål for reserveholdet og den efterfølgende måned være bænket på U19-holdet, hvor man indskiftede en U17-spiller i stedet for mig. Det tog hårdt på mig.”
Vi starter i England. I 2007 banker Charlton Athletic på vandrørene hos sin danske samarbejdsklub. Jo, Herfølge havde en spiller, englænderne kunne overveje at se an. This Mikkel Jensen-guy, der et halvt år inden var kommet til Herfølge fra Lolland Falster Alliancen, blev inviteret til prøvetræning hos London-klubben. De kunne lide, hvad de så. Et nik med hovedet og et par kragetæer senere var skiftet en formalitet. 16-årige Mikkel Ryggard skiftede til Charlton på en toårig aftale.
- Jeg var ikke en fast del af førsteholdet, men jeg trænede med to-tre gange om ugen. Jeg haltede bagefter i starten, fordi spillet var så anderledes ift. det, som jeg var vant til, men jeg kom mig og spillede for reserveholdet. Alan Pardew (Charlton-træner fra 2006-08, red.) var bl.a. flittig til at rose mig, når jeg trænede med førsteholdet. Udover FA Youth Cup-kampene på The Valley (Charltons hjemmebane, red) husker jeg især en træningskamp for førsteholdet imod Southampton, hvor vi stillede med stærkeste hold. Jeg var på bænken og blev skiftet ind, da den stod 0-0. Vi vandt 3-1. Jeg scorede to gange. Det var specielt.
Trods silver linings og korte opture endte opholdet med at tage hårdt på den dengang unge offensiv- og ungdomslandsholdsspiller, der erkender, at han hverken var tilstrækkeligt moden eller ordentligt indstillet til at lykkes.
- Der kom lidt udskiftning på trænerposten. Pardew blev fyret, mens U19-træneren blev træner for reserveholdet. Jeg var ikke moden nok til at håndtere den modgang, som jeg oplevede. Derovre tester de gerne de unge spillere. Jeg kunne fx score mål for reserveholdet og den efterfølgende måned være bænket på U19-holdet, hvor man indskiftede en U17-spiller i stedet for mig. Det tog hårdt på mig. På U19-holdet fik vi en ny træner, der var englænder af kød og blod og helst så os spille i helt sorte støvler. Han råbte af mig et par gange og mente, at jeg ikke arbejdede hårdt nok for sagen. Og det var måske ikke helt forkert, for det var ikke altid, at jeg trænede, som var det min sidste. De krævede, at man kæmpede ekstraordinært hver gang, uanset om det var en kamp eller possesionsøvelse, og jeg arbejdede måske ikke de sidste 5-10 %, der var så vigtige for dem. Det var mere arbejde, end det var pænt fodbold, og det tror jeg ikke, at jeg var forberedt på. Jeg var ung og vidste måske ikke helt, hvad jeg gik ind til.
”Det var hårdt og ikke ret sjovt at blive droppet igen.”
Halvandet år efter ankomsten var han udbrændt. Fodboldlysten? Poof. Væk var også motivationen. Charlton gav ham løbepas, og HB Køge samlede ham op.
- Jeg havde ikke spillet i halvanden måned i træk og følte, at det, som jeg havde været igennem, var umenneskeligt. Jeg var rigtig langt nede mentalt og i hierarkiet, og jeg havde ikke lyst til at fortsætte, fortæller han med et hak i stemmen
- Jeg kom tilbage til Køge og spillede 1. division som 18-årig. Jeg løb og håbede på en ny start, og det startede godt med en del startpladser og nogle aktier i vores oprykning (2009, red.), men efter vi rykkede op, fik jeg ingen spilletid. Auri (Skarbalius, red.) mente ikke, at jeg var hurtig nok, så derfor endte jeg med at spille i Danmarksserien for andetholdet, siger han til tipsbladet.dk.
- Det var hårdt og ikke ret sjovt at blive droppet igen. Jeg behøvede mere end noget andet en succesoplevelse. Jeg havde nogle kammerater, der spillede for B1921 i Danmarksserien. Om det var i Køge eller B1921, at jeg gjorde det, var det samme, så jeg fik annulleret min aftale hos Køge og spillede et halvt år hos B1921, hvor jeg scorede 13 gange i 11 kampe. Vi reddede os den sæson. Det var en fed og for mig tiltrængt oplevelse, fortsætter han sin genopblomstring.
”Jeg har aldrig tvivlet på mig selv, selvom jeg måske har haft grund til det. Jeg har snakket en del med min familie og mine venner om, at der ENDELIG sker noget. Nu har jeg ENDELIG muligheden."
Opturen efter nedturen fortsatte hos Lolland Falster Alliancen i 2. division, hvor han spillede i to år, inden han i 2012 tog skridtet videre til Næstved, hvor han nu har bevist sig på højt niveau og ad omveje fået karrieren tilbage på sporet.
- Jeg har taget en lang og snævret vej, men jeg kan da også godt tænke, at det måske ikke havde været nødvendigt at skulle så langt ned at vende, hvis jeg havde fået chancen i Køge, siger han og afslører en voksende frustration.
- Det kunne jeg ikke gøre ved. Men jeg har aldrig tvivlet på mig selv, selvom jeg måske har haft grund til det. Og jeg har snakket en del med min familie og mine venner om, at der ENDELIG sker noget. Nu har jeg ENDELIG muligheden for at komme op på det niveau, hvor jeg gerne vil være, siger han til tipsbladet.dk.
Og det kan ifølge ham selv allerede være til vinter, at det sker, selvom aftalen med de grønblusede løber endnu en halvanden sæson frem.
- Jeg er ikke skræmt af det, som jeg tidligere har prøvet. Tværtimod føler jeg, at det har flyttet mig, og at jeg nu er meget mere klar, end jeg var dengang. Jeg håber, at jeg kan komme af sted allerede til nytår. Det handler om, at buddet skal være tilstrækkeligt stort, og at parterne skal være enige, men jeg vil meget gerne videre.
- Jeg har været den største profil i Næstved igennem lang tid nu, og jeg føler, at jeg kan tåle at blive presset på et højere niveau, slår han fast.
