Morten Olsen opfordrer Kvist til at finde spilletid
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Landshold

Morten Olsen opfordrer Kvist til at finde spilletid

William Kvist er ikke på holdet i Wigan, og landstræner Morten Olsen opfordrer den danske midtbanespiller til at finde et sted, hvor han kan spille.

Han er en vigtig mand på landsholdet, men på klubholdet kører det bestemt ikke for William Kvist. Den danske midtbanespiller skiftede til Wigan fra den næstbedste engelske række, men efter en pæn start, har han slet ikke fået spilletid på det seneste. Og det til trods for at Wigan kæmpen i bunden af den næstbedste række.

Midtbanespilleren skiftede fra tyske Stuttgart, efter han i foråret var udlejet til Fulham. Men situationen ser ikke god ud i Wigan, og det mener landstræner Morten Olsen, 29-årige William Kvist bør se på.

- Lige nu ser det ikke ud til, at han får spilletid, hvor han er, og så må man finde en ny klub at få det i. En landsholdsspiller er ærgerrig og vil ikke sidde på bænken. Han ser ikke kun på bankbogen, men også på at spille fodbold, siger landstræner Morten Olsen til jp.dk.

William Kvist er fortsat en vigtig figur på det danske landshold, og det er også derfor, at Morten Olsen er ivrig efter at se Kvist få spilletid. Olsen ved dog godt, at det kan være svært at skifte klub i januar. Olsen fortæller videre, at det på den lange bane kan blive et problem for William Kvists landsholdsmuligheder, hvis han ikke spiller på klubholdet.