Fischer måske ude indtil 2015
Illustration
Benelux

Fischer måske ude indtil 2015

Frank de Boer har dårligt nyt til Morten Olsen og Ajax-tilhængerne. Victor Fischers skade kræver lang genoptræning.

Danske Victor Fischer får ikke lov til at bevise sit værd på det danske landshold eller sit hollandske mesterhold Ajax indenfor den nærmeste fremtid. 

Ajax-træner Frank de Boer siger til klubben hjemmeside, at han ikke forventer, at Fischer vil være tilbage på banen før engang i det nye år. 

- Det kommer til at vare en tid, før Victor Fischer er tilbage. Hver kamp, han spiller før vinterpausen, er fint. Men dybest set: Jeg regner først med ham efter vinterpausen, siger de Boer på hjemmesiden. 

Victor Fischer har kæmpet med en skade i baglåret, som han pådrog sig i en kamp mod AZ Alkmaar i slutningen af februar. 

Klubben valgte i april at lade Fischer operere, da skaden stadig voldte problemer, og siden har kantspilleren kæmpet med genoptræningen, som tilsyneladende har lange udsigter.