VM-slutrunden i Rusland nærmer sig sin afslutning. Godt nok er der mere end en uge, til slutrunden officielt er forbi, men der mangler kun otte kampe, før det er slut.
I denne uges podcast kigger Tom Carstensen på VM-slutrunden, som har haft en række overraskelser. Nicolai Lisberg er med fra Barcelona, hvor han taler om Argentina, Spanien, Portugal og Tyskland - alle fire storhold er røget ud inden kvartfinalen.
Med er også Jakob Genz, der giver de danske spillere karakterer og kigger fremad i slutrunden. Journalist Morten Olsen, der lige er hjemvendt fra Rusland fortæller om sine oplevelser til kampene mod Frankrig og Kroatien. Klik her og hør Genpres-podcasten.