Den 10. januar afvikles indendørsfodboldturneringen KMD Cup for tredje gang, når Jyske Bank Arena i Odense danner rammen om turneringen, der hvert år udvikler sig og byder på nye indslag.
I år får man blandt andet syn for, om Superliga-klubbernes fans selv kan spille fodbold.
Læs også:Medie: Norske mestre byder seks millioner kroner for Silkeborg-profil
KMD Cup har deltagelse af de fire Superliga-klubber OB, AaB, AGF og Brøndby IF, og forud for selve turneringen skal de fire klubbers officielle fangrupper dyste mod hinanden, oplyser værterne fra OB i en pressemeddelelse.
Turneringen skydes i gang klokken 17.50 med en semifinale mellem Brøndby Support og AaB Support Club, og i den anden semifinale mødes AGF Fanclub Aarhus og De Stribede. De to vindere møder hinanden i finalen, som vises direkte på TV3+.
Læs også:Sådan åbner og lukker transfervinduet i Danmark og de store lande
Når fansene har været i aktion på halgulvet, er det de professionelles tur, og foruden de fire nævnte Superliga-klubber deltager et hold af udvalgte spillere fra fynske serie- og divisionshold.
AGF vandt KMD Cup det første år, mens AaB er forsvarende mestre.
Læs også:Tidligere Esbjerg-spiller rykker til Indonesien
Læs også:Brøndby-spiller er ikke et tema i tysk klub
Læs også:FC Midtjylland jagter forstærkninger: Vil have en til to nye i januar