Han er en af klubbens mest eftertragtede spillere, og Hobro IK havde håbet på at score en stor transfersum på kantspiller Emmanuel Sabbi i det netop overståede transfervindue. Men det lykkedes ikke, og nu er sportschef Jens Hammer Sørensen i gang med at iværksætte plan B.
Den plan indebærer, at man i stedet for at fortsætte med status quo vil søge at give en bonus til Emmanuel Sabbi i form af en forlængelse.
Læs også:Hobro lukker transfervinduet: Var ikke tæt på at sælge profiler
Det fortæller Hobros sportschef til Nordjyske.
- Vi vil gerne forlænge, så det er vi ved at se på, om vi kan få til at lade sig gøre. Vi er i dialog, og jeg tror ikke, at det er urealistisk, at Sabbi også kan se en idé i det, siger Jens Hammer Sørensen til Nordjyske.
Læs også:Eftertragtet Sabbi bliver i Hobro: Noget større havde også været godt
Der var ifølge Jens Hammer Sørensen et bud på Emmanuel Sabbi i transfervinduet sent i transfervinduet. Et bud, som Hobro IK var tilfreds med, men i stedet for at købe Sabbi valgte den unavngivende klub at købe en anden spiller.
Klubben havde tre store salgsemner i transfervinduet, men hverken Pål Alexander Kirkevold, Edgar Babayan eller Emmanuel Sabbi blev solgt.
I det overståede transfervindue var det kun Vito Hammershøy-Mistrati, Hobro IK fik solgt. Han er nu på kontrakt i Randers FC.
Læs også:Hobro-chef bekræfter: Snakker med andre klubber om salg af profil
Læs også:Medie: Hobro-profil har brækket næsen