Video : Tipsbladet
Superliga

OB-sportschef: Tingene ændrer sig for hver gang, at vi taler sammen

Også hos OB er dagligdagen forandret. Klubben forsøger dog at få det bedst mulige ud af situationen, fortæller sportschefen.

Siden statsministerens pressemøde i onsdags ser meget i Danmark anderledes ud end før.

Også i Ådalen på Fyn. Her har der lige siden været mere stille end normalt på OB’s anlæg.

Læs også:Maxsø om coronapause: Absolut ikke en ferie

Superligaklubbens spillere er nemlig begyndt at træne derhjemme i stedet for sammen. Det fortæller klubbens sportschef, Michael Hemmingsen, til Fyens Stiftstidende

- Vi forsøger hver især at gøre det bedst mulige for at løse vore kommende opgaver. Lige nu ændrer tingene sig jo nærmest for hver gang, at vi taler sammen, siger han og tilføjer, at man selvfølgelig gerne havde fortsat træningsmønstrene med fællessamlinger.

Læs også:Trods coronavirus: Danskere i aktion i både Tyrkiet og Rusland

OB’s næste kamp er mod AGF - hvis planen holder. Den kamp skulle være spillet søndag aften klokken 18.00 men er som bekendt blevet udsat.

Også hos århusianerne har man besluttet at træne hjemme hver for sig så godt som muligt.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Efter aflysninger: NENT sænker prisen på sportspakken

Læs også:Hvem træner, og hvem holder fri? Sådan tackler din klub coronapausen