Video : Tipsbladet
Superliga

Ny keeper skal bevise sig i EfB: Jeg har ikke fundet min førstemålmand

Vito Mannone er ikke selvskrevet starter i Esbjerg. I dagens træningskamp spiller han den ene halvleg, mens Jeppe Højbjerg spiller den anden.

Det kan godt være, at Vito Mannone har et af de flotteste cv'er i Superligaen, og at han blev kåret til Årets Målmand i MLS i fjor, men han skal ikke vide sig sikker på at spille i Esbjerg fB. Det er i hvert fald budskabet fra cheftræner Lars Olsen i dagens JydskeVestkysten.

EfB møder tjekkiske FC Slovacko i en testkamp, og her må Mannone dele spilletiden med den hidtidige førstemålmand, Jeppe Højbjerg. Mannone spiller første halvleg, Højbjerg anden. Og cheftræner Olsen lægger op til, at kampen om pladsen i målet kan fortsætte den næste uges tid.

Læs også:Efter Esbjergs choktransfer: Jeg har før slået en Premier League-målmand af

- Det er heller ikke sikkert, at jeg har fundet min førstemålmand efter i dag, meget kan ske på træningsbanen i næste uge. Det gælder også for markspillerne, siger Lars Olsen til JydskeVestkysten.

Træningskampen mod FC Slovacko er Esbjergs sidste, inden holdet tager hul på Superliga-foråret. Det sker fredag den 14. februar, når FC København lægger vejen forbi Blue Water Arena.

Læs også:Ventede på Serie A, endte i Esbjerg: Det er vi voldsomt glade for

Torsdagens opgør er derfor Olsens sidste chance for at prøve sine spillere af, inden de skal spille om point. Vito Mannone har nået at få én testkamp for klubben, efter han kom til Esbjerg på transfervinduets sidste dag.

Italieneren, der har 82 Premier League-kampe og syv år i Arsenal bag sig, er lejet ud til Esbjerg fra Reading i resten af sæsonen. Hans primære konkurrent, Jeppe Højbjerg, har spillet samtlige Superliga-minutter for holdet i denne sæson.

Læs også:Transferbombe: Esbjerg henter tidligere Arsenal-målmand

Læs også:Familietragedier sendte tidligere Arsenal-målmand mod Europa - og EfB

Læs også:"Nul på stribe": Esbjerg tabte for tredje gang i pre-season