AaB sparkede forårssæsonen i Superligaen i gang med en udebanesejr over Silkeborg IF søndag eftermiddag, og den sejr har Kasper Kusk en stor aktie i.
Den 28-årige offensivspiller er blevet omskolet til spidsangriber, og den nye rolle brillerede han i imod Silkeborg. Kasper Kusk scorede nemlig begge mål, da AaB vandt 2-0.
Læs også:Kasper Kusk sikrer AaB årets første Superliga-sejr
AaB-profilen var også selv tilfreds med sin præstation i den nye rolle.
- Det var dejligt. Jeg scorer to mål, og det gjorde jeg også i sidste kamp, så det er svært at ønske sig mere, siger Kasper Kusk efter kampen til Eurosport 2.
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Silkeborg IF tog imod AaB
Søndagens kamp var dog ikke udelukkende fryd og gammen for Kasper Kusk, der efter sit første mål fik gult kort for at sparke bolden ud af stadion. Det gule kort resulterer i en karantæne i næste spillerunde mod Brøndby IF. Og det er for dumt, erkender AaB-spilleren.
- Det er dumt. Sådan er det, siger Kasper Kusk om det gule kort.
AaB og Brøndby IF mødes i næste spillerunde i Aalborg, og der må nordjydernes cheftræner, Jacob Friis, altså se bort fra Kasper Kusk.
Læs også:SIF'er drømmer om udlandet: Skov var heller ikke helt ung, da han blev s...