Video : Tipsbladet
Superliga

FCK, BIF eller FCM: Her er de nominerede til årets Superliga-spiller

Dansk Boldspil-Union vil sidst i februar uddele priser, hvor der blandt andet skal kåres årets Superliga-spiller. Her er de nominerede.

Hvem skal være årets dommer? Hvilken klub er årets fodbodklub i Danmark? Hvem er årets Superliga-spiller?

De spørgsmål giver Dansk Boldspil-Union svar på senere i måneden, når fodboldunionen uddeler priser.

Det sker blandt andet i kategorien Årets 3F Superliga-spiller, og her har DBU netop offentliggjort de fire nominerede. Priserne er ikke de samme, som dem Spillerforeningen også uddeler.

De fire er:

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Carlos Zeca, FC København, Kamil Wilczek fra Brøndby IF (nu Göztepe), Robert Skov fra FC København (nu Hoffenheim) og Erik Sviatchenko fra FC Midtjylland.

Sidstnævnte blev Tipsbladets Efterårets Profil i Superligaen efter en glimrende halvsæson, mens Robert Skov i foråret 2019, inden han blev solgt til tyske Hoffenheim, slog Superligaens målrekord og i øvrigt også blev Tipsbladets Forårets Profil i Superligaen.

Kamil Wilczek scorede imponerende 25 gange for Brøndby i kalenderåret 2019, og så er den sidste Carlos Zeca, der er FC Københavns hjerte og omdrejningspunkt på midtbanen.

Robert Skov vandt prisen i 2018.

Læs også:Superliga-trænernes pointsnit: Nye folk imponerer

Vinderen bliver offentliggjort i uge 9 - fra den 24. februar til og med den 29. februar.

Som sagt skal der også uddeles andre priser - blandt andet Årets Fodboldklub. Her står valget mellem Frederiksberg Boldklub, Måløv Boldklub, Strib IF og Åkirkeby Idrætsforening. 

De nominerede til Årets Dommer er Jakob Kehlet, Jørgen Daugbjerg Burchardt, Mads-Kristoffer Kristoffersen og Michael Tykgaard.

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - AaB

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud