Vejle Boldklub er på jagt efter en ny cheftræner, og i den forbindelse kunne Vejle Amts Folkeblad skrive, at rumænske Dan Petrescu er et emne til posten.
Til gengæld lader det til, at Vejle Boldklub ikke er den eneste klub, der er inde i billedet for Dan Petrescu. CFR Cluj skal angiveligt være i forhandlinger med den rumænske træner, skriver avisen Gazeta Sporturilor søndag.
CFR Cluj har i øjeblikket Marius Șumudică ansat som cheftræner, men han er angiveligt på tynd is og kan efter sigende blive fyret efter torsdagens returopgør mod Røde Stjerne i kvalifikationen til Europa League. Og det kan altså åbne for Dan Petrescu.
Tidligere har den 53-årige rumænske træner i CFR Cluj fra 2019 til 2020, og han har for nylig åbnet for et comeback til klubben i et interview med LookSport.
Foruden Dan Petrescu blev også danske Peter Sørensen nævnt som en kandidat til jobbet i Vejle Boldklub.
Peter Sørensen har som bekendt en fortid hos forskellige danske klubber som AGF, Silkeborg IF og Hobro IK, men har også tidligere været assistenttræner i netop Vejle Boldklub i 2007 og 2008.