Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tidligere Brøndby-flop flirter med svensk klub

Den 30-årige svensker er fristet af et comeback til Allsvenskan.

I sæsonen 2015/16 tørnede Magnus Eriksson ud for Brøndby IF uden stor succes, men siden han forlod den københavnske Vestegn, har han fået karrieren tilbage på ret køl – først i Sverige og nu i USA.

Efter opholdet i Brøndby skiftede den 30-årige svensker til Djurgården, hvor han i 2017 scorede 14 mål på 29 kampe, før han skiftede til amerikanske San Jose Earthquakes. Eriksson er stadig at finde i MLS-klubben, hvor han er en profil og til tider bærer anførerbindet.

Til gengæld udløber kontrakten med San Jose efter denne sæson, og her er et comeback til svenske Djurgården fristende. Det fortæller den tidligere Brøndby-skuffelse til Aftonbladet.

Læs også:Dansk keeper i Hammarby: Havde muligheder i Superligaen

- Det er klart, at det frister meget. Lige nu siger jeg måske ikke så meget om fremtiden, fordi jeg ikke ved, hvad der foregår. Vi nyder det virkelig også her. Jeg havde en fantastisk tid i Sverige for nylig, og vi håber, at der er en mulighed for at finde ud af noget i fremtiden, siger Magnus Eriksson.

Han vil dog heller ikke udelukke, at han fortsætter i San Jose Earthquakes efter denne sæson.

- Vi har talt, men vi er ikke kommet så langt. Det handler også om, hvad jeg ønsker, og det er virkelig svært at sige noget om på grund af al den usikkerhed, der er nu. Det er bare at vente og acceptere, at fodbold ikke er den vigtigste ting lige nu, siger Magnus Eriksson.

Læs også:Mangler rigtige fodboldkampe: 10 danske dommere er ikke klar til VAR

I Brøndby IF nåede Magnus Eriksson at score to mål på 30 kampe.

Læs også:Corona-krise: OB er hårdt ramt på trods af rigmand i ryggen

Læs også:AaB-legenden Lynge Jakobsen er isoleret derhjemme: Har alvorlig lungesygdom

Læs også:Tv-boss: Vi kan være klar til at sende Superliga på to dage