Stanislav Lobotka kan formentlig snart kalde sig Napoli-spiller.
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller har længe været rygtet til den italienske klub, og nu ser det endelig ud til, at Celta Vigo og Napoli er enige om en transfer.
Læs også:To italienske storklubber kæmper om tidligere FCN-profil
Ifølge flere italienske medier har de to klubber holdt et møde mandag, hvor de er kommet tættere på en aftale. Calciomercato skriver sågar, at de to parter er nået til enighed om en pris på 120 millioner kroner plus 15 millioner kroner i eventuelle bonusser.
Napoli skulle ifølge mediet også være enige med den slovakiske midtbanespiller om en kontrakt, der løber indtil sommeren 2024 og betaler ham knap 15 millioner kroner om året.
Læs også:Italiensk medie: Storklubber lurer på Lasse Schöne
Stanislav Lobotka, 25 år, kom til Celta Vigo fra FC Nordsjælland i 2017. Han har siden spillet 90 kampe for den spanske klub, og nu ser han altså ud til at rykke videre i karrieren.
Læs også:Serie A-klub vil give 185 millioner for tidligere FC Nordsjælland-profil