Video : Tipsbladet
Serie A

Blev solgt stort millionbeløb af FCK: Nu er han udlejet til spansk bundhold

Lazio-floppet Denis Vavro er nu blevet sendt videre til spanske Huesca.

Tilbage i sommeren 2019 lavede FC København et af klubbens helt store salg, det det lykkedes for dem at sælge den slovakiske forsvarsspiller Denis Vavro til italienske Lazio for en pris på formodentlig 70 millioner kroner.

I den første sæson i Serie A blev det til en mindre rolle på holdet, hvorefter det er blevet meget svært for stopperen at få spilletid for hovedstadsklubben. Nu går turen til spanske Huesca for Vavro.

Læs også:Tidligere FC København-stopper meldes tæt på klubskifte

Det skriver begge de involverede klubber på deres hjemmesider, hvor de gør det klart, at der er tale om en lejeaftale, som kommer til at gælde for resten af den nuværende sæson. I den forbindelse er der ikke nævnt noget om eventuelle købsoptioner.

Dermed kommer Vavro nu til at være en del af nedrykningskampen i den bedste spanske række, hvor Huesca i øjeblikket er på sidstepladsen. Der er dog ikke mere end tre point op til den anden side af nedrykningsstregen.

Læs også:Kontrakten revet over i Genoa: Masser af henvendelser på gratis Schöne

I Lazio har man for få dage siden præsenteret Mateo Musacchio, som skubbede Denis Vavro endnu længere væk fra at få minutter for mandskabet, som i denne sæson ligger til en plads i Europa League.

Midterforsvareren nåede i sin tid i FC København at spille 85 kampe, hvor han var med til at vinde Superligaen tilbage i 2018/19-sæsonen, som altså var med til at sende ham til italiensk fodbold i sin tid.

Vavro har kontrakt med Rom-klubben frem til 2024.

Læs også:Tidligere FC København-stjerne droppet efter lægetjek

Læs også:Million-handler i sigte: 25 Superliga-profiler på affyringsrampen

Læs også:Situationen uændret for Lasse Schöne: Disse tre klubber vil have ham