Stor rift om Brøndby-stjerneskud
Brøndby har i øjeblikket et af dansk fodbolds største forsvarstalenter i stalden. Den bare 17-årige Nicolai Boilesen, der er på det danske U/19-landshold har længe været jaget af både danske og udenlandske klubber, og kontrakten i Brøndby udløber til nytår.
- Jeg kan sige så meget, at der er stor interesse for Nicolai fra både danske og udenlandske klubber. Der ligger en række konkrete bud, men der er endnu ikke nogen afklaring på, hvad der kommer til at ske, siger spillerens agent Frank Hansen til tipsbladet.dk.
Senest er storklubber som Juventus og Milan blevet nævnt og i sommer havde Nicolai Boilesen muligheden for at skrive kontrakt med den hollandske storklub Ajax.
Læs også: Brøndby-træner har debutant på vej
- Der er en række sportslige overvejelser, som skal gøres op. Det handler blandt andet om, hvorvidt han skal rejse ud eller blive i Danmark. Der er som sagt også interesse fra Danmark, ligesom Brøndby også har interesse for at beholde ham, lyder det fra agenten, der ikke ønsker bekræfte navnene på de klubber, som er ude efter det store talent.
Tidligere har både OB og FC Midtjylland været nævnt som de danske klubber, der har afgivet tilbud om en kontrakt til Nicolai Boilesen
Nicolai Boilesen var anfører for U/17-landsholdet, hvor han er er noteret for 29 kampe, mens det hidtil er blevet til syv kampe på U/19-landsholdet.
Få Danmarks eneste rendyrkede fodboldavis leveret til døren.