Premier League-oprykkerne Wolverhampton har haft en travl transfersommer, hvor de allerede har forstærket sig med spillere som Joao Moutinho og Rui Patricio.
Men de er ikke færdige endnu.
Klubben er således interesseret i FC Barcelonas forsvarsspiller Yerry Mina, og oprykkerne har allerede kontaktet den spanske storklub med henblik på en lejeaftale eller en permanent aftale.
Det melder Sky Sports.
Mina var en af Colombias store profiler under VM, hvor han scorede tre mål. Han skiftede i vinterens transfervindue til FC Barcelona, men fik begrænset med spilletid i foråret, hvor han måtte nøjes med kun fire startpladser i La Liga.