Trods sine blot 17 somre bragede Ansu Fati ind på den store scene i den forgangne sæson, hvor han lavede otte mål i 32 kampe for FC Barcelona.
Det har medført interesse fra andre klubber, og Sport var først om at berette, at Manchester United er blandt bejlerne til Fati. The Times fulgte op og skrev, at englænderne stod klar med et bud på 745 millioner kroner samt 415 millioner kroner i diverse klausuler.
Læs også:Før Champions League: Barca-stjerner træner med igen
Men 17-årige Fati er ikke på vej væk fra Barcelona. Det slår præsident Josep Maria Bartomeu fast.
- Vi har ikke modtaget nogle formelle bud, men der har været interesse fra nogle klubber. Barcas svar har altid været "nej." Ansu er ikke til salg, og han er uundværlig for klubbens fremtid, siger Bartomeu til Sport og tilføjer:
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Ghanesisk angriber på vej til Vejle Boldklub
- Han repræsenterer La Masia som en, der er kommet gennem akademiet, lærer og konsoliderer sin plads på førsteholdet. Han tog springet fra Juvenil-holdet til førsteholdet, og der er ikke mange spillere som ham.
- Barca kan ikke sælge Ansu, selv om det kunne synes at være en mulighed for at balancere regnskabet under en pandemi. Vi har aldrig overvejet at sælge ham. Vi vil derimod hjælpe hans udvikling og forlænge hans tid her, så han spiller i Barca resten af sit liv.
Bartomeu fortæller desuden, at han vil holde på Ronald Araujo og Riqui Puig.
Læs også:Barca-boss raser over solgt stjerne: Det er mangel på respekt
Læs også:Braithwaite og Co er coronafri før Champions League-genstart
Læs også:Søndagens rygtebørs: Kasper Schmeichel sættes i forbindelse med United