Wenger: Jeg ved ikke, om jeg er klar på en ny skør udfordring
Foto: Getty Images
Premier League

Wenger: Jeg ved ikke, om jeg er klar på en ny skør udfordring

Arsene Wenger ved ikke, om han er klar på at tage et nyt cheftrænerjob, men regner med at have styr på fremtiden i løbet af de kommende to uger.

Efter 22 år i spidsen for Arsenal er Arsene Wenger i øjeblikket arbejdsløs.

Den 68-årige franskmand er blevet sat i forbindelse med diverse cheftræner- og sportsdirektør-poster i europæiske storklubber, men Wenger selv ved ikke, hvad fremtiden bringer, eller om han har overskuddet til at påtage sig rollen som cheftræner igen.

Det fortæller han i et interview med franske Telefoot, hvor han også fortæller, at han vil bruge de kommende to uger på at finde ud af det.

- Har jeg stadig lyst til at være en træner? Det er spørgsmålet, jeg skal svare i de næste to uger, fortæller han og uddyber:

- Har jeg stadig lyst til at være træner? Ja. Har jeg lyst til at kaste mig ind i en anden skør udfordring? Jeg ved det ikke. Det er et job, der kræver fuldt engagement.

- Jeg må komme lidt på afstand, hvilket er noget, jeg aldrig har gjort. Jeg bliver nødt til at se, hvor meget jeg savner det.

Wenger har især været sat i forbindelse med det ledige trænersæde i Real Madrid, hvor landsmanden Zinedine Zidane højst overraskende sagde op i den forgangne uge.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.