Som en af de absolut største profiler i Monaco var Fabinho et varmt navn i de europæiske topklubber, og i sidste ende blev Liverpool den heldige klub, der denne sommer kunne skrive under med brasilianeren.
Det blev ellers rygtet, at Fabinho var tæt på et skifte til Manchester United, men det var aldrig tilfældet, fortæller hovedpersonen selv.
- Jeg var aldrig tæt på at skrive under med Manchester United. Jeg har hørt ting om det, men sandheden er, at det aldrig var en mulighed. Jeg vil ikke benægte, at der var samtalen om min situation i Monaco, men der var aldrig et officielt bud, siger Fabinho til FourFourTwo.
Fabinho har også enkelte kampe for Real Madrid på sit CV.