Det står nu mejslet i massivt granit, at Jesper Juelsgård fortsætter karrieren i den franske klub Evian.
Evian meddeler således på klubbens website, at Jesper Juelsgård er ny mand i klubben. Den danske back har underskrevet en tre-årig kontrakt.
Tidligere på dagen har det været fremme, at Evian betaler i omegnen af 1,8 millioner kroner for Jesper Juelsgård, der altså forlader FC Midtjylland efter mange sæsoner i klubben.
Jesper Juelsgård bliver formelt præsenteret for øjnene af den franske verdenspresse på onsdag.