Video : Tipsbladet
Generelle

Jimmy Nielsen savner et fodbold-job: Motiveret som aldrig før

Den tidligere AaB-målmand Jimmy Nielsen har snart gået uden job i et år, og han er ved at være meget sulten for at komme i gang igen.

For snart et år siden stoppede den tidligere AaB-målmand Jimmy Nielsen som cheftræner i den amerikanske klub Hartford Athletic, som holder til i den næstbedste række på anden side af Atlanten.

Det næste job har tilsyneladende ikke stået klar med det samme, og en af forklaringerne skulle være coronavirussen, som har ramt både USA og resten af verden. Det er tålmodigheden ved at være udtømt for ham.

Læs også:Dansk træners klubjagt er gået i stå: Det står helt stille i øjeblikket

Det fortæller Jimmy Nielsen i Nordjyskes AaB-podcast Ripodsten.

- Jeg er motiveret og klar som aldrig før til at komme i gang med et nyt job, Jeg er sulten og har forberedt mig med stort set alt. Jeg har haft mange samtaler med spillere, og jeg har lidt mere end en håndfuld spillere klar til at følge mig, der hvor jeg skal hen, siger han og fortsætter:

Læs også:Arbejdsløs AaB-ikon er åben for retur til Skandinavien

- Jeg har også staben klar, alt afhængig af hvor klubben står, og hvor meget der skal bruges. Så jeg er godt forberedt, det eneste jeg mangler nu er sådan set bare et job, lyder det fra Jimmy Nielsen

Selv peger han på, at han helst vil have en klub i den næstbedste række igen, som han kalder en liga i en rivende udvikling.

Jimmy Nielsen spillede for AaB i perioden mellem 1995 og 2007, men var også forbi klubber som Vejle, Leicester og Sporting Kansas City. Ved sidstnævnte vandt han MLS Cup i 2013, og i AaB vandt han Superligaen i 1999.

Læs også:Liste: Her er 11 af historiens vildeste fodboldskader

Læs også:AaB-legenden Jimmy Nielsen er uden job: Jeg har fået flere tilbud

Læs også:Lyngby-målmand vender skadet hjem fra lejeophold