En klassisk, europæisk FCK-præstation var lige ved at skaffe de danske mestre et godt udgangspunkt inden returkampen mod Istanbul Basaksehir, men et sent straffespark begået af Guillermo Varela udløste en tyrkisk 1-0-sejr.
Trods den sene skuffelse var Ståle Solbakken dog yderst tilfreds med, hvordan FCK-spillerne præsterede i en svær situation.
Læs også:FC København taber første Europa League-dyst mod tyrkere
- Fantastisk. Det må jeg bare sige. Vi var rigtig gode på alle parametre rent defensivt og står godt på banen. Vi manglede lidt fysik og power og måske lidt kvalitet oppe foran. Det var to spillere, der har spillet én kamp sammen i hele deres liv.
- Vi havde N'Doye og Jonas Wind ude, og vi vidste, at Kaufmann bare kunne spille 60 minutter, og at Fischer kunne spille 15, så vi brugte de kort, vi har, og drengene skal have ros for, hvordan de spillede. Vi skal huske på, at det er et hold, som slog Sporting 4-1 på hjemmebane, siger han til 6'eren.
Læs også:Karakterer: Straffescoring fældede FC København i Istanbul
Opgøret blev afviklet og endda med fulde tribuner trods coronakrisen, og Solbakken kritiserede UEFA i skarpe vendinger inden kampen. Efterfølgende ville han derfor ikke lade sine spillere blive interviewet af medierne.
- De er tømte. Der er nogle andre, der skal stå og svare på disse spørgsmål. Vi må håbe, at det her bliver et tema på UEFA-mødet på tirsdag, for sådan kan man ikke behandle topidrætsudøvere, der gør sit bedste.
Edin Visca scorede for hjemmeholdet.
Læs også:Simon Kjær om mulige landskampsaflysninger: Fodbold er ikke det vigtigste
Læs også:Ståle Solbakken raser: UEFA løber fra sit ansvar og lukker øjnene
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da FC København gæstede Istanbul Basaksehir