Det var ventet, at det ville ske, og fredag middag har UEFA endelig bekræftet, at alle kampe i Champions League og Europa League, som skulle have været spillet i den kommende uge, er blevet udsat.
Dermed skal FC København heller ikke spille returkamp mod tyrkiske Istanbul Basaksehir. Torsdag tabte de danske mestre 0-1 i den tyrkiske hovedstad, og det er altså udgangspunktet til hjemmekampen - en kamp, det er uvist hvornår afvikles.
FC København bakker op om UEFA's beslutning.
Læs også:UEFA suspenderer Champions og Europa League - FCK's kamp udsat
- FC København hilser under alle omstændigheder beslutningen om at udsætte kampene velkommen, skriver klubben på sin hjemmeside og tilføjer:
- Vi kender ikke den nye spilledato, og hvordan omstændighederne bliver omkring kampen, men vi håber naturligvis, at vi kan spille med tilskuere og få den bedst mulige sportslige afvikling.
Hvis det stod til FCK-manager Ståle Solbakken, skulle gårsdagens opgør mod Istanbul Basaksehir aldrig have været afviklet. Både før- og efter kampen langede nordmanden kraftigt ud efter UEFA.
Læs også:Ingen Youth League: FC Midtjyllands brag mod Ajax er blevet udskudt
Ståle Solbakken udtalte blandt andet følgende til 6'eren:
- UEFA løber kraftigt fra sit ansvar på alle mulige måder og lukker øjnene for noget, som har en meget, meget stor effekt på langt flere end dig og mig og andre i Europa
- Vi må håbe, at det her bliver et tema på UEFA-mødet på tirsdag, for sådan kan man ikke behandle topidrætsudøvere, der gør sit bedste.
Hør Ståle Solbakken i videoen i toppen af artiklen.
Læs også:FC København indstiller træningen på ubestemt tid
Læs også:Vred Ståle: Sådan kan man ikke behandle spillere
Læs også:FC København taber første Europa League-dyst mod tyrkere
Læs også:Video: Se det omtalte straffespark i FC København-nederlag