Bundesliga

Søren Skriver færdig

Forsvarsklippen Søren Skriver stopper karrieren. Knæet kan ikke mere.

Et grimt springer-knæ får nu FC Midtjyllands Søren Skriver til at stoppe karrieren i utide.

-Jeg er lettet over afklaringen, men ærlig talt er det utrolig træls at acceptere et stop i utide, udtaler Skriver til fcm.dk

- Knæet har bestemt – jeg har gjort, hvad jeg kunne for at komme tilbage – nu gælder det fremtiden, og jeg vil tage det positive med fra mine 12 år som professionel. Jeg starter på en ny tid og glæder mig til at komme ud på arbejdsmarkedet og bruge mine kvalifikationer, siger Søren Skriver.

Søren Skriver nåede 165 kampe for FC Midtjylland og før fusionen 130 for Herning Fremad.