VM-bloggen: Fodboldspillets vigtigste post er Englands smertensbarn

For en uges tid siden kunne man i Politiken læse en glimrende artikel om målmandsgruppen på det danske landshold. Her fremgik det blandt andet, at kvartetten med Kasper Schmeichel, Jonas Lössl, Frederik Rønnow og målmandstræner Lars Høgh gik under betegnelsen ”Fagforeningen”. Man skal være målmand for at forstå målmænd, lød en af forklaringerne.

Et VM er en særlig begivenhed – også for målmænd – og jeg vil påstå, at keeperne har haft en ekstra stor hovedrolle ved denne slutrunde. Den indlysende årsag er, at der er blevet dømt flere straffespark, og dermed er keeperne kommet ud i spotlightet flere gange end tidligere. Samtidig er der blevet scoret mange mål på dødbolde ved denne slutrunde, hvilket også vidner om et vist tryk på keeperen.

I det hele taget er målmanden bare en mytisk figur i fodboldspillet, og ved fodboldens største turnering har han naturligvis også en stor rolle. Særligt i knockout-fasen, hvor risikoen for en straffesparkskonkurrence ligger som en konstant underlægningshymne i alle kampe. Indtil videre har vi set to straffesparkskonkurrencer, hvor der i særligt den ene var store målmandspræstationer, og jeg må sige, at jeg under keeperne disse stjernestunder. Så meget desto mere ærgerligt var det for Kasper Schmeichel, at han ikke kunne nyde sin egen succes midt i den danske skuffelse forleden.

Da jeg i 2017 udgav en bog om målmandsspillet, talte jeg med en række danske keepere om deres syn på det mærkværdige, paradoksfyldte og udsatte hverv, som målmandsposten er.

”Jeg har altid sagt, at målmandsspillet er en individuel sportsgren, som er integreret i en holdsport,” siger Lars Høgh blandt andet i bogen.

Jeg kan godt følge ham, og citatet forklarer måske, hvorfor mange målmænd betegnes som enspændere eller specielle personligheder.

I et spil, hvor det handler om at score mål, skal keeperen forhindre det. Det er altså en slags skurke-rolle, men i mine øjne er målmændene de store helte på et fodboldhold.

For det kræver et enormt mod. Målmanden er den sidste skanse, og hvis han laver en gribefejl, er konsekvensen så meget større, end hvis en midtbanespiller laver en skæv aflevering.

”For en målmand er der ikke noget gemmested,” har den tidligere Premier League-keeper Brad Friedel sagt.

En målmand skal altså leve med et helt specielt pres.

”At stå i mål, for nu at sige det mildt, er en særlig form for lidelse,” har den tidligere Barcelona-keeper Victor Valdés engang udtalt.

Og på fodboldens største scene – en VM-slutrunde – hviler hele verdens øjne på keeperen, der kan være forskellen på succes og fiasko. Det er et paradoks, for målmanden er den eneste spiller, der på helt egen hånd kan afgøre en kamp. En angriber er trods alt afhængig af sine holdkammerater, som skal aflevere bolden til ham og være med til at skabe et angreb. En målmand kan ene mand hive en klasseredning ud af ærmet og sikre resultater til sit hold.

Den tidligere Superliga-træner Viggo Jensen har engang udtalt, at en god målmand er 40 procent af et fodboldhold. Det siger noget om keeperens betydning i moderne fodbold. Der er derfor ikke råd til fejl, når man skal passe på et område, der måler 7,32 meter i bredden og 2,44 meter i højden.

I aften skal England i aktion mod Colombia, og netop målmandsposten har gennem lang tid været en omdiskuteret position i fodboldens hjemland. Siden David Seaman lagde handskerne på hylden i 2002, har hele 20 forskellige keepere været indkaldt til nationalmandskabet, mens 13 målmænd har fået spilletid. Det har altså længe været et smertensbarn, men særligt gennem det seneste års tid. 

Joe Hart spillede ni kvalifikationskampe på vejen mod VM, men da han mistede sin plads på holdet i West Ham, røg han også ud i landsholdskulden. Nu er det Jordan Pickford, der bærer det tunge åg som engelsk VM-keeper, for der er efterhånden flere eksempler på uheldige engelske målmandspræstationer ved store slutrunder. Seaman, Hart og Robinson har alle vist svaghedstegn, men indtil videre er det gået udmærket for Pickford. Han kommer også til at få en nøglerolle mod det giftige colombianske mandskab.

Som målmand er der en konstant risiko for at blive holdets skurk i tilfælde af et målmandsdrop. Men der er også muligheden for at blive kampens store helt. Det er den knivsæg, keeperne ved dette VM balancerer på, og jeg glæder mig til at se flere store målmandspræstationer i løbet af denne slutrunde.