Jeg ved ikke, om Johannes Hoff Thorup har læst min sidste klumme, hvor jeg skriver, at det er tid til at sætte Marcus Ingvartsen på bænken og prøve med nogle nye kræfter. For det lykkedes da med kæmpe succes!
I en ny rolle til Mads Kristian Hansen som 10’er gav det nogle nye dimensioner til angrebsspillet, som har været lidt låst over en længere periode.
Jeg synes at vi lignede "os selv" igen, og vi kunne sagtens havde lavet to-tre mål mere i sejren over Silkeborg mandag, hvis vi havde været lidt skarpere i afslutningsfasen.
Men det var skønt med tre point på kontoen, og så håber jeg, at Johannes Hoff Thorup giver genvalg til næste kamp, hvor vi skal til Hvidovre.
Og apropos Hvidovre, så er det for mig rundens største oplevelse!
Hold op hvor er det ringe, og jeg ser Lyngby som en kæmpe kandidat til at tage hjem til 1. division - sammen med Hvidovre.
Kasper HenriksenFC Nordsjælland-fan
Det er altid dejligt, når Lyngby taber, men alt det, der sker i smølfeland i øjeblikket er næsten useriøst.
Først inviterer de alle nordmænd til gratis fodbold, dagen efter fyrer de Magne Hoseth, og så blev opslaget slettet på de sociale medier.
Hvor mange nordmænd endte med at stå med lang næste i søndags? Jeg ved det ikke, men der var rigtig mange fra Lyngby med lang næse, efter Hvidovre flot fik vendt 0-2 til en 4-2.
Selv om Lyngby fik verdens tyndeste straffespark og gik til pausen med en 2-0 føring, er det mig en gåde, at man kan lukke fire mål ind i 2. halvleg.
Men på trods af at det har været et kæmpe cirkus i "FÅRKING" Lyngby Boldklub, så må jeg bare lykønske dem med tilgangen af David Nielsen.
Jeg er personligt stor fan af David, som jeg synes er meget undervurderet som træner, og som er fremragende til at bringe motivation og energi. Jeg tror faktisk, at det her bliver redningen for Lyngby i Superligaen.
Så må vi se hvem der træder til efter sæsonen - måske de kan låne af vores, som de plejer...
Skriv til Kasper Henriksen på FanklubbenFCN@tipsbladet.dk.
Tipsbladet har været i kontakt med Fanklubbens Lyngby-mand for at høre, om han vil svare, men Rasmus Bille Dam holder sig til følgende svar:
- At gå ind i en diskussion om hvilke opslag, Lyngbys SoMe team laver på sociale medier, er for ligegyldigt og plat for mig.