Sporløs med Jens Risager
ÅRET ER 1994.
Danmark spiller EM-kvalifikationskamp mod Belgien i Parken og vinder 3-1. Til stor overraskelse ikke mindst for sig selv debuterer Brøndbys Jens Risager som venstre back. Den stærke Risager, som ellers oprindeligt stammer fra det vestlige Jylland, har været fast mand for Brøndby i flere sæsoner, og nu finder landstræner Richard Møller Nielsen altså også Risager god nok til nationalmandskabet.
Men når hovedpersonen selv skal huske tilbage på karrieren er det primært med de knap otte år i Brøndby som det mest positive.
»Højdepunkterne var 1-0 sejren på Anfield og 5-0 i mod Karlsruhe, hvis man tænker i enkelte kampe, men ellers vandt vi jo medaljer hver eneste år, jeg var der,« husker Jens Risager om perioden fra 1990-1998, hvor han sammen med de blå/gule vandt hele fem mesterskaber og to pokalfinaler. Han fremhæver desuden også atmosfære på Vestegnen og det gode kammeratskab i truppen.
»Det var helt anderledes end på landsholdet. I Brøndby snakkede alle med alle - selvom der selvfølgelig var et hierarki - og der var altid en god stemning,« siger Risager og strejfer samtidigt det, som han husker som det mest negative fra sin tid i topfodbold.
»Jeg var da glad for at spille på landsholdet. Det var sjovt at prøve, og jeg tog det som et stort skulderklap. Men det der virkelig skuffede var manglen på sammenhold. Når man kom ind som ny, kunne man sidde tre dage ved siden af folk uden at de snakkede til en overhovedet. Kammeratskabet på landsholdet var helt sikkert den største skuffelse i min karriere,« fortæller Risager, der i løbet af to år opnåede 13 landskampe, hvilket inkluderede både King Fahd Cup i Saudi Arabien og EM i England.
J
ens Risager huskes i dag som den hårde og kompromisløse type, som Brøndby måske savner en smule netop nu. Men sådan ser han ikke helt sig selv.
»Der var lidt problemer i starten med for mange gule kort, men jeg blev efterhånden rettet godt til, og de sidste 3-4 år var det ingen problemer,« siger Risager, der til gengæld selv var i modtagerens rolle i en meget husket episode fra en ligakamp mellem OB og Brøndby.
»Jeg husker det tydeligt. Jeg får et direkte rødt kort efter et groft frispark mod Carsten Detlefsen. Så kommer han op og river mig i de ædlere dele, hvorefter jeg slår ham i ansigtet. Men det bizarre er, at selvom der var tv-billeder, så ville disciplinærudvalget ikke tage sagen op,« siger Jens Risager om situationen, hvor Michael Hemmingsen rev så hårdt til, at han efterfølgende måttes sys med adskillige sting.
Jens Risager måtte allerede som 27-årig i 1998 indstille karrieren. Slidgigten i det højre knæ generede for meget, og han blev i stedet ansat i Brøndbys souvenirafdeling.
»Det var ikke helt mig, så det varede kun halvandet år. Jeg er ud af en købmandsfamilie og havde hele tiden vidst, at det var præcis det, jeg ville, når karrieren var slut,« fortæller Risager, der i dag har fundet lykken som butikschef i en Superbest i Køge.
Fodbolden har han sluppet helt efter et par år som træner for sin søns ungdomshold. Nu bliver det kun til et par enkelte årlige besøg på Brøndby Stadion som tilskuer.