Terry regner med ny Chelsea-kontrakt
Foto: Maran Bogdan/Polfoto
Generelle

Terry regner med ny Chelsea-kontrakt

John Terry håber og forventer, at han bliver i Chelsea-trøjen trods kontraktudløb til sommer.

Der har endnu ikke været forhandlinger mellem John Terry og Chelsea om at forlænge aftalen, der løber ud til sommer.

34-årige John Terry har ellers været en vigtig defensiv brik for José Mourinho, og da ældre spillere som Frank Lampard og Ashley Cole forlod klubben efter kontraktudløb sidste sommer, kunne det umiddelbart ligne, at John Terry møder samme skæbne.

Men spilleren selv er næsten sikker på, at det ikke bliver tilfældet.

- Klubben kender min situation. Jeg kender deres, og forhåbentlig får vi det klaret. Vi har ikke snakket sammen endnu, men vi respekterer situationen. Der er flere vigtigere spillere i klubben end mig. Eden Hazard har lige forlænget, og det er det vigtigste for klubben.

- Uden at de har sagt det til mig, ved jeg, at det er en prioritet for dem at forlænge, og forhåbentlig banker de på døren snart. Jeg vil blive. Det viser mine præstationer, og forhåbentlig kan de beholde mig, siger Terry ifølge goal.com.

Tilbage i december fortalte José Mourinho til engelske medier, at det forlængelsen blot var en formalitet.