Video : Tipsbladet
EM

Gik i stykker: Fransk profil misser EM

Det er anden gang, at han bliver ramt af en korsbåndsskade.

Lucas Hernandez havde onsdag en rigtig træls aften i Paris Saint Germains nederlag på 0-1 til Dortmund. Det var ikke alene nederlaget, at det var sådan. Den franske profil blev ligeledes ramt af en alvorlig knæskade.

PSG har på klubbens hjemmeside bekræftet, at det drejer sig om et overrevet korsbånd i det venstre knæ.

Der bliver dog ikke givet nogen tidshorisont for, hvornår han kan være tilbage, men der bliver fra blandt andet den store franske sportsavis L'Equipe peget på, at sæsonen er slut for ham, og at han ligeledes kommer til at misse den kommende EM-slutrunde med Frankrig.

Endvidere bliver en betydelig del af næste sæson også fra tribunen for forsvarsspilleren.

Det er desuden ikke første gang, at han er uheldig. Tilbage ved VM i 2022 var det hans højre knæ, som blev ramt af sådan en skade i åbningskampen mod Australien. Dengang kom han til at misse i alt 35 kampe for det franske landshold og hans daværende klub Bayern München.

Der venter nu en operation i de kommende dage for franskmanden.

Skaden opstod i forbindelse med, at han ville forsøge at forhindre Dortmunds Niclas Füllkrug at score, men det lykkedes ikke for ham. Det kan man se i videoen øverst i artiklen.