Ved første øjekast kan det godt ligne en umulig opgave.
For det er næppe ligefrem en ønskestart at skulle møde et hold, der har vundet alle sine hjemmekampe i denne sæson med en målforskel på 20-6 og tilmed ligger nummer et i Superligaen, når forårssæsonen begynder.
Men i OB er offensivprofilen Rasmus Falk fortrøstningsfuld, og selvom mandagens kamp mod FC Midtjylland i Herning på forhånd ser vanskelig ud, er han optimist.
- Det er en svær start for os, for lige nu er det det bedste hod i Danmark, men at skulle starte derovre, passer os fint. Der er ing, der spiller forrygende i første kamp, så det passer os fint at skulle møde dem. Jeg glæder mig, siger Rasmus Falk til tipsbladet.dk.
Han peger på, at OB i sidste sæson vandt to gange over FC Midtjylland samt spillede en enkelt uafgjort, ligesom fynboerne var tæt på at tage point i Herning i efteråret, hvor midtjyderne dog vandt 3-2.
- Vi har været gode mod FC Midtjylland på det sidste. Vi tabte kun knebent med 2-3 sidst, og det var endda fordi de fik et straffespark i sidste minut. Vi har også vunder derovre i sidste sæson (0-2, red.), så vi har spillet okay mod dem. Derfor tror jeg også, at vi kan få et godt resultat mod dem denne gang, siger Rasmus Falk.
Kampen mellem OB og FC Midtjylland fløjtes op på stadion i Herning kl. 19.00.