Medie: Serie A-klub lurer på Andreas Cornelius
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Medie: Serie A-klub lurer på Andreas Cornelius

Tuttomercatoweb skriver, at Cagliari har holdt et vågent øje med Andreas Cornelius i FC København.

Det er ved at være et års tid siden, at Andreas Cornelius gjorde comeback i FC København efter et halvt år i Cardiff City, og nu kan den stærke angriber måske være på vej til udlandet igen.

Det italienske medie Tuttomercatoweb skriver nemlig historien om, at Cagliari med Gianfranco Zola i spidsen som cheftræner har holdt et vågent øje med den unge FCK'er, der i sæsonen indtil videre har scoret fem kasser for hovedstadsklubben.

Det vides endnu ikke, om interessen kan udmønte sig i noget reelt, da Zola eftersigende skulle foretrække at hente en angriber, der med det samme kan tilpasse sig spillestilen i Serie A.

Cagliari har også været meldt interesserede i Pablo Osvaldo og Alberto Gilardino.