Superliga

Hans Henrik: Helt vildt

Den nyligt udtagene landsholdsspiller Hans Henrik Andreasen syntes sejren over Esbjerg var fuldt fortjent.

OB og Hans Henrik Andreasen vendte 1-0 til 2-1 og vandt derved kampen mod Esbjerg i de døende sekunder. Spillet var ikke fantastisk, men OB-spilleren var alligevel fint tilfreds med sejren.

- Det sætter selvølgelig en tyk streg under, at det går vores vej for tiden. Men jeg synes især i anden halvleg, at vi er bedre end Esbjerg i mange henseender. - Jeg synes at vi har vist i de seneste kampe, at vi er i klar fremgang. Folk er blevet mentalt styrket af de seneste kampe, udtaler OB’s landsholdsspiller til Ekstra Bladet efter sejren.

- Da vi kommer foran 2-1 løber alle på holdet også bare og griner. Jeg var indstillet på 1-1, og at det nu er tredje gang jeg er med til at vende 0-1, det er helt vildt.

To gange tidligere har OB altså vendt 1-0 til 1-2 på Blue Water Arena i Esbjerg, så det irriterede selvfølgelig Esbjerg-spillerne, heriblandt også Jesper Jørgensen, der efter kampen snakkede med TV2 Sport.

- Lige nu er det jo mørkt det hele. Vi tabte 1-2 på et mål i absolut sidste sekund, så lige nu er der kun negative tanker. - Sidste år gjorde de det samme et par gange og scorede i sidste minut, og så gør de det kraftedeme igen, sagde en Jesper Jørgsensen, der ligesom alle andre i Esbjerg-lejren var ekstremt skuffet over nederlaget til OB.