FCN-keeper storskuffet efter premierenederlag
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

FCN-keeper storskuffet efter premierenederlag

FC Nordsjælland tabte fredag Superliga-premieren med 0-2 til SønderjyskE. Målmand David Jensen mener ikke, at der var noget at tage med fra kampen.

Siden træningsstart for en måneds tid siden har FC Nordsjælland-spillerne set frem til kampen mod SønderjyskE den 17. juli, men Superliga-premieren vil hurtig gå i glemmebogen for Farum-klubben, der tabte 0-2 efter to mål af Thomas Dalgaard. 

- Det er simpelthen ikke godt nok idag (i går, red.) Vi rammer ikke niveauet, hverken offensivt eller defensivt, og det er virkelig skuffende. Jeg har ikke forklaringen på, hvorfor det går galt idag, men det bliver alt for meget på deres præmisser, og derfor får vi det rigtig svært idag.

- Lige nu er det vanskeligt at se, hvad vi skal tage med fra den her kamp. Men heldigvis starter der en ny uge fra på mandag. Der skal vi bare op på hesten igen, og så vinder vi mod Randers på søndag, siger FC Nordsjællands målmand David Jensen, der havde pillet bolden ud af sit net to gange efter kun 16 minutter. 

FC Nordsjælland-sportschef Carsten V. Jensen har i kølvandet på kampen udtalt, at der i de kommende uger vil ske ændringer i truppen.