FCM-ejer: Havde ikke forventet dette
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

FCM-ejer: Havde ikke forventet dette

Matthew Benham er overrasket over, hvor hurtigt FC Midtjylland har fået succes.

FC Midtjylland blev reddet på målstregen, da Matthew Benham kom til klubben med en stor pose penge. På randen af lukning var der pludselig nyt liv på heden, hvor målet nu var mesterskab og succes i Herning. Et mål der bliver opfyldt i indeværende sæson, hvor FC Midtjylland kan juble over mesterskabet i Alka Superligaen. 
 
En situation der overrasker den engelske ejer, der ikke havde troet, at udviklingen ville gå så stærkt på heden. Han glæder sig dog over den fantastiske udvikling, FC Midtjylland har gennemgået i de seneste sæsoner: 
 
- Jeg er meget glad og tilfreds med, at vi er nået så langt. Jeg havde ikke forventet, at det ville gå så godt, men jeg er meget glad, siger Matthew Benham til TV3 sport og fortsætter: 
 
- Jeg kan ikke sige, at jeg var sikker på det. Jeg vidste ikke, at det ville gå så hurtigt, for det var et langsigtet projekt. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at vinde mesterskabet.
 
- At gøre det godt i Europa er det næste mål, men vi skal også forsøge at vinde mesterskabet igen næste sæson," slutter han.
 
FC Midtjylland er 12 points foran FC København med fire runder tilbage. Der er 12 points tilbage at spille om, men med en bedre målscorer kan mesterskabet næppe glippe for de midtjyske ulve.