FCK har millionerne klar til svensker
Illustration
Superliga

FCK har millionerne klar til svensker

Ludwig Augustinsson kan meget vel blive ny FC København-spiller inden længe. Københavnerne er klar med 11 millioner kroner for talentet.

FC København står muligvis klar til at præsentere endnu et sommerindkøb i den unge, svenske venstre back Ludwig Augustinsson fra IFK Göteborg. Augustinsson er over et par uger blevet rygtet til københavnerne, der allerede ville have fat i svenskeren, da han som Brommapojkarna-spiller valgte IFK Göteborg.

Ståle Solbakken har dog ikke glemt den nu 20-årige venstre back, og han skulle ifølge FotbollDirekt.se være klar til at smide 11 millioner kroner for at få fat i Pierre Bengtssons erstatning. Augustinsson og agenten Per Jonsson har begge tidligere bekræftet FC Københavns interesse, men har ikke villet ud med, hvor tæt på et skifte har været.

Ludwig Augustinsson er kun noteret for 10 kampe i Allsvenskan for IFK Göteborg, da han blev ramt af en skade umiddelbart efter skiftet fra Brommapojkarna. Det har dog ikke afskrækket de københavnske købmænd, der virker endog meget opsatte på at få en ny svensker til den venstre back, der tidligere har tilhørt Oscar Wendt og nu er Pierre Bengtssons.