Sergio Ramos afviser ny Real-kontrakt
Foto: Polfoto
La Liga

Sergio Ramos afviser ny Real-kontrakt

Real Madrid-forsvarer Sergio Ramos har afvist et kontraktudspil fra Real Madrid.

Forsvarsspiller Sergio Ramos er fast mand på Carlo Ancelottis Real Madrid-hold, og derfor er det ikke overraskende, at klubben allerede nu forsøger at forlænge Sergio Ramos' aftale, der udløber i sommeren 2017.

Men i første omgang er det ikke lykkes for de to parter at finde frem til en aftale, for Sergio Ramos har afvist Real Madrids kontraktudspil, skriver Cuatro.

Den 28-årige forsvarsspiller skal angiveligt have været skuffet over at få tilbudt en aftale, hvor han ville få mindre i løn end Cristiano Ronaldo, Gareth Bale, Karim Benzema og Iker Casillas.

Real Madrids præsident, Florentino Perez, skal angiveligt være skuffet over Sergio Ramos' lønkrav, så de to parter har lige valgt at trække vejret. Perez mener ifølge Cuatro ikke, at den spanske landsholdsspiller skal have samme løn som de største stjerner i klubben.

Der er ikke meldinger om, at parterne vender tilbage til forhandlingsbordet i den nærmeste fremtid.