Manchester City må se bort fra Sergio Agüero i op til seks uger.
Agüero måtte forlade banen efter få minutters spil i weekendens 1-0-sejr over Everton med en knæskade. Og nu viser det sig altså, at den knæskade vil holde ham ude i mellem fire og seks uger. Det afslørede Manchester Citys manager, Manuel Pellegrini, til pressemødet forud for onsdagens Champions League-opgør mod AS Roma, som bliver fløjtet i gang onsdag.
- Agüero vil være ude i fire til seks uger. Det kommer an genoptræningen, men vores hold er ikke afhængig af én spiller, siger Pellegrini ifølge BBC.
Agüero har ellers været i storform i denne sæson indtil videre, hvor han har scoret 14 mål i den engelske Premier League, mens han også vae manden bag målene i Manchester Citys vitale 3-2-sejr over Bayern München i Champions League.