Generelle

Thomasberg er fredet

FC Midtjyllands træner Thomas Thomasberg skal ikke frygte for sit job, ifølge sportsdirektør Jens Ørgaard.

FC Midtjylland står uden en sejr i sæsonens første tre kampe.

Spillet var bedre mod Brøndby, men det blev stadig til nederlag, og en sådan sæsonstart står slet ikke mål med midtjydernes høje ambitioner.

Trænerfyringer er i en sådan situation altid en del af gamet, men Thomas Thomasberg skal ikke være nervøs for at miste jobbet, ifølge klubbens sportsdirektør, Jens Ørgaard.

- Jeg er slet ikke bekymret for fremtiden. Det var en mandfolkeindsats i dag, sagde Ørberg til ekstrabladet.dk, 

Dermed fredede Jens Ørgaard sin træner. 

- Vi spillede en flot kamp. Vi kunne lige så godt have vundet i dag, især i 1. halvleg har vi mange chancer. Jeg er tilfreds, der var fremgang i forhold til sidst, sagde Ørgaard med henvisning til sidste uges pinlige 0-4 nederlag til oprykkerne fra Silkeborg.