Nasri: Agüero er én af verdens bedste
Illustration
Champions League

Nasri: Agüero er én af verdens bedste

Samir Nasri sætter hattrickhelten Sergio Agüero på højde med verdens bedste fodboldspillere.

Manchester City vaklede på kanten af et nederlag på hjemmebane, da Bayern München med få minutter tilbage af opgøret på Etihad var foran 2-1. Men så Sergio Agüero fat. Den skarpe argentiner bankede to kasser i nettet de sidste fem minutter, og så var det Manchester City, der kunne juble ved slutfløjt. Nu lever den engelske klub for alvor i Champions League, og meget af det kan man takke Agüero for, siger argentinerens holdkammerat Samir Nasri, som sætter angriberen meget højt.

- På dagen er han en stor spiller. Han er simpelthen ustoppelig. I aftes havde vi brug for ham, og han leverede. I øjeblikket er han én af verdens bedste spillere. Bortset fra Cristiano Ronaldo, der er fra en anden planet, så er han helt oppe på niveau med Messi og Suarez, siger Nasri ifølge Footymad.

Sidste sæson blev delvist spoleret for Agüero på grund af skader, men i denne sæson har han for alvor været en trussel foran mål. 17 mål i 18 kampe har han scoret, og det har Nasri selvfølgelig også noteret sig.

- Han har været utrolig i år. Det var han også sidste år, der var skaden det eneste problem for ham. I år har han været mere fit, og når han er alene med målmanden, virker det ikke til, at han kan misse. Han gør altid forskellen og leverer altid for os i svære perioder, lyder det fra franskmanden.

Manchester City, AS Roma og CSKA Moskva er alle på fire point før den sidste runde i Champions League-gruppen. De to førstnævnte mandskaber mødes på Stadio Olimpico i Rom.