Mbappe lavede to mål tirsdag aften mod Barcelona på udebane i Champions League, og den scoring betyder, at der ikke er andre klubber, som han har scoret så meget på udebane mod i turneringen.
Det kan statistikerne fra Opta fortælle.
Fem af slagsen er det blevet til, og det er noget, som Real Madrids fans nok vil glæde sig over, da meget efterhånden peger hen mod, at den franske stjernespiller skifter til den spanske hovedstadsklub til sommer.
Det er kun Cristiano Ronaldos fem mål på udebane mod Ajax, som kan måle sig med Mbappes evne til at slå til, når han er på besøg i Barcelona.
5 - Kylian Mbappé has scored five goals away from home against Barcelona in the Champions League. Only Cristiano Ronaldo against Ajax has more goals against a single opponent away from home in the history of the competition. Nemesis. pic.twitter.com/XdwHaxHNGB
— OptaJoe (@OptaJoe) April 17, 2024
Mbappes kontrakt med PSG udløber til sommer, og han har flere gange slået fast, at han ikke kommer til at forlænge aftalen med Paris-klubben. Derfor kan han skifte kvit og frit til sommer, og her ser Real altså ud til at løbe med ham.
Mbappes tre andre mål mod Barcelona er kommet i 2021, hvor de i februar mødte catalanerne i ottendedelsfinalen. Her blev det til et hattrick fra Kylian Mbappe i en 4-1-sejr, som det også endte tirsdag aften.
I Champions League skal PSG møde Dortmund i semifinalen. Dem scorede han ét enkelt mål imod i gruppespillet i denne sæson, da de slog dem hjemme med 2-0.