Ajax-træner vil passe på Dolberg
Foto: Ajax
Benelux

Ajax-træner vil passe på Dolberg

Kasper Dolberg skal føres langsomt frem, og derfor kommer han heller ikke til at være fast mand i denne sæson. Det fastslår Ajax-træner Peter Bosz.

Kasper Dolberg er forholdsvis ny i Ajaxs førsteholdstrup, men den 18-årige dansker har allerede fået masser af spilletid for den hollandske storklub. I fremtiden skal man imidlertid nok forvente at se lidt mindre til ham.

Ajax-træner Peter Bosz er fuldt ud bevidst om Kasper Dolbergs potentiale, men han understreger også vigtigheden af at passe på den 18-årige Silkeborg-dreng, der har haft en del skadesproblemer.

- Havde han været 25 eller 26, var han min foretrukne angriber. Kritikken af ham sidste år gik på, at han lagde for meget energi i sin træning, men på det punkt har han foretaget en ændring, siger Ajax-træneren til Algemeen Dagblad.

Kasper Dolberg vendte i øvrigt hjem fra den seneste landsholdssamling med det danske U/21-landshold med en skade. Dolberg var imidlertid ikke værre tilredt, end han allerede træner med i Ajax. Han er dog tvivlsom til søndagens opgør mod Vitesse.