Vi er sovset til i diktaturstats penge
Illustration
Generelle

Vi er sovset til i diktaturstats penge

Qatar udøver stor indflydelse i europæisk topfodbold.

Tidligere på ugen kom det frem, som vi vel har vidst siden den december-dag for snart fire år siden, da Qatar fik VM: At bærende kræfter i topfodbold vil flytte VM i Qatar væk fra sommermånedernes temperaturer omkring 50 grader og til enten november-december eller januar-februar.

De europæiske klubber har været meget kritiske omkring VM-slutrunden i Qatar, det samme har selvstændige stemmer i de lande, der konkurrerede med Qatar om VM-værtskabet.

Men med mindre den indtil videre hemmeligstemplede rapport om korruption i FIFA afslører alvorlige problemer i Qatars valgsejr i 2010, vil kritikken kun strække sig indtil et vist punkt, hvorefter man vil erklære sig tilfreds med et vinter-VM og slå en tone an, der handler om at få det bedste ud af situationen.

For Qatars penge er rigtig mange steder i fodboldspillet, ikke mindst i Europa. Paris Saint-Germain er ejet i en konstruktion, der ikke efterlader megen tvivl om nationalstaten Qatars direkte indflydelse på klubben. I FC Barcelona postes der trecifrede millionbeløb ind i sponsoraftaler fra selskaber med base i Qatar, og for et par år siden inviterede Qatar hele den europæiske klubelite til at holde European Club Associations årlige møde i Doha, hvorefter ECA’s formand Karl-Heinz Rummenigge udtalte sig positivt om Qatars evne til at afvikle et VM.

Som Ekstra Bladet har fortalt om, sender økonomisk pressede DBU to unglandshold til Qatar i januar på en træningslejr med udgifterne betalt, og den rejse har mange andre fodboldhold i Europa – og Danmark – taget i de seneste år, hvor Qatar har været på charmeoffensiv. Det er ærgerligt, hvis det i sidste ende er med til at holde hånden under et arrangement, der måske ikke skulle have været tildelt Qatar.

Jeg er helt med på, at fodbold ikke tilhører Europa. Men det tilhører bestemt heller ikke en meget snæver, stenrig elite i Qatar og i andre lande uden for Europa, hvor nogle fodboldpolitikere og forretningsmænd for egen vindings skyld gerne vil sætte Europa på plads, samtidig med at en stor del af dem ikke kunne være mere ligeglade med fodboldspillere og fans i deres hjemland, så længe der er fri buffet og flyrejser på første klasse til lækre FIFA-arrangementer rundt omkring på kloden.