Video : Tipsbladet
VM

Storspillende Guerrero inkluderet i Perus VM-trup

Peru har nu skåret sin sidste spiller fra, og som ventet er landets store stjerne, Paolo Guerrero, med i truppen.

Det var en stor overraskelse, da det kom frem, at Paolo Guerrero alligevel får lov til at spille ved VM-slutrunden i Rusland.

Perus helt store profil blev nemlig dopingdømt og fik i samme omgang 14 måneders karantæne, efter han blev testet positiv for kokain. Men eftersom Paolo Guerrero indtog stoffet via en kop te, har landsholdet prosteret i håb om at få sin angriber med til VM.

CAS, der er en international sportsdomstol, har således givet lov til, at Paolo Guerrero må spille under slutrunden.

Og nu har Peru da også udtaget sin angriber til truppen, som består af 23 spillere. Paolo Guerrero scorede da også to gange, da Peru søndag bankede Saudi-Arabien med 3-0 i en testkamp.

Til gengæld går midtbanespilleren, Sergio Peña, glip af sommerens helt store sportsbegivenhed.

Perus trup er som følger:

Målmænd: Pedro Gallese, Carlos Cáceda, José Carvallo

Forsvarsspillere: Christian Ramos, Anderson Santamaría, Miguel Araujo, Alberto Rodríguez, Miguel Trauco, Nilson Loyola, Luis Advíncula, Aldo Corzo

Midtbanespillere: Pedro Aquino, Wilder Cartagena, Renato Tapia, Yoshimar Yotún, Paolo Hurtado, Christian Cueva, Édison Flores, André Carrillo, Jefferson Farfán, Andy Polo

Angriber: Raúl Ruidíaz, Paolo Guerrero


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.