Hareide på dagen for VM-udtagelsen: Jeg har store tanker om Dolberg
Foto: Getty Images
VM

Hareide på dagen for VM-udtagelsen: Jeg har store tanker om Dolberg

Skaderne i landsholdstruppen kan blive en åbning for Kasper Dolberg, som landstræner Åge Hareide har flotte ord om.

Landsholdets 23 mand, der skal repræsentere Danmark til det kommende VM bliver fundet søndag eftermiddag, og her er der store overvejelser på spil for landstræner Åge Hareide. 

Det handler særligt om, hvad han skal gøre med de tre spillere i truppen, der er skadede i form af Andreas Bjelland, Andreas Cornelius og Nicklas Bendtner. Landstræneren fortæller i et interview med Ekstra Bladet, at han bekymrer sig om særligt angrebet, hvor Bendtners og Cornelius' skader giver panderynker.

Hareide overvejer at udtage en ekstra angriber for at sikre konkurrence på pladsen, og det kan blive Kasper Dolberg, der gjorde en god figur lørdag mod Sverige i testkampen forud for VM. 

- Vi taler om spiller, der måske har brug for en slutrunde for at få endnu mere rutine. Han er en god spiller med et stort potentiale, der desværre blev skadet. Men han er klar igen, og han er 100 procent frisk igen, siger landstræneren og fortsætter:

- Han har overskud, også mentalt. Og det er klart, at vi ikke kun skal tænke på dette VM, men også på Danmarks fremtid og det EM, der kommer. Jeg har store tanker om Kasper Dolberg, lyder det fra Hareide.

Først skal de skadede spillere testes af landsholdets lægestab i forbindelse med holdets træning søndag, og så er der sandsynligvis svar til Hareide og det danske fodboldfolk.

Danmark spillede 0-0 mod Sverige lørdag aften, hvor Kasper Dolberg nåede at få 17 minutter på banen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.