Den franske angriber Hugo Ekitike har haft sig en vild karriere efter skiftet væk fra Vejle i sommeren 2021. Siden har han spillet i Reims, PSG og nu Frankfurt, og der er kan en ny storklub på vej for ham.
Det skriver den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.
Her berettes det, at selveste AS Roma nu er ude efter at få Ekitike til klubben. Det handler her om, at Roma til sommer har planer om at skulle skære en del ned i lønudgifterne, og derfor skal der også tænkes i erstatninger.
I Ekitikes tilfælde er det en mulig afsked med Romelu Lukaku, som nu åbner døren op for ham. Romerne skulle angiveligt have tænkt sig at de gerne vil have en talentfuld spiller ind på positionen, og her kommer Ekitike ind i billedet.
Her bemærkes det også, at Roma tidligere har haft gode erfaringer med at handle med PSG, der stadig ejer den franske forward. Det har man set med transfers med Paredes, Wijnaldum og Sanches.
I denne sæson har Ekitike ikke haft så meget fart på i den første halvdel, hvor han var i Paris, men allersidst i transfervinduet er han kommet til Frankfurt på en lejeaftale, hvor han nu har spillet syv kampe og lavet én assist. Det første mål fra ham mangler dog.
Ekitites fortid i Vejle og Superligaen begrænser sig kun til et halvt år, hvor han var lejet i Reims. Dengang blev det til 11 kampe for VB med tre mål og to assister til følge.