Spilforslag til Superligaen: Fortsætter FCK-krisen?
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Fortsætter FCK-krisen?

Vi er klar med spilforslag til flere udvalgte kampe til den kommende Superliga-runde.

Lørdag kl. 16.00
FC Helsingør – AaB
X
3,40 @ bwin  

FC Helsingør har endnu ikke spillet uafgjort i denne sæson, men før eller siden skal det vel ske, og så er AaB ikke et dumt bud på den rette modstander.
AaB har nemlig ikke sparet på X’erne, som holdet har hentet fem af i denne sæsons otte udekampe. Til gengæld har nordjyderne blot vundet én kamp på fremmed græs, og det var i det seneste tilfælde, hvor Hobro blev besejret med 1-0.

FC Helsingør er omsider havnet på den sidsteplads, de fleste havde reserveret til holdet efter oprykningen. Det er sket efter otte nederlag i de sidste ni kampe, hvilket selvsagt ikke er imponerende. Men kradser man lidt i resultaterne, har oprykkerne faktisk spillet pænt og i øvrigt tabt de sidste fire kampe med bare ét mål efter det pinlige 1-5-kollaps mod AGF.

AaB har på sin side været svingende, hvilket forskellen på den elendige 1. halvleg og den løfterige 2. halvleg i den seneste kamp mod FC Midtjylland meget fint viste. På bundlinjen står dog, at AaB har haft det svært på udebane, hvor holdet især har brilleret i kampe, der er endte uafgjort og har indeholdt et defensivt fokus fra de rød/hvide.

FC Helsingør har haft svært ved at lukke af defensivt, mens AaB har manglet skarpheden i front. Det kunne godt lyde som to af de ingredienser, der skal til, hvis et uafgjort resultat skal skabes.

P.S.: Det er ikke sket siden 2002/03-sæsonen, at et hold i Superligaen ikke har spillet uafgjort efter de første 16 runder. Det skete dengang for FC Nordsjælland, som – i lighed med FC Helsingør – netop var rykket op til den første sæson i Danmarks bedste række. FC Nordsjælland spillede i øvrigt først uafgjort i 23. spillerunde den sæson, da det blev til 2-2 mod OB.

Søndag kl. 14.00
OB – Hobro
Under 2,5 mål
1,72 @ bwin

OB har ikke scoret mål i de seneste to kampe, mens Hobro blot har scoret ét mål, som faldt tæt på slutfløjtet mod FC Helsingør.
Nu står de to hold så over for hinanden i en kamp, som især for OB kan blive definerende for, om holdet får udfyldt ambitionerne om en plads i top 6.

OB levede af en stærk hjemmebane i sidste sæson, men med 3-2-3 på eget græs har fynboerne ikke ligefrem forkælet det fynske publikum. Omvendt er Hobro heller ikke ligefrem sprudlende på ukendt grønsvær med 2-4-2 så vidt i sæsonen.

62 procent af OB’s hjemmekampe er endt med under 2,5 mål, mens det samme gælder for 75 procent af Hobros udekampe. De seneste tre indbyrdes opgør mellem holdene er endt 1-1, 0-1 og 0-2, så vi jagter en fjerde målfattig løsning her til et odds, der ikke fås bedre på markedet.

Søndag kl. 16.00
FC København – Lyngby
X2
2,30 @ bwin

Først en advarsel: disse linjer skrives før FC Københavns Europa League-kamp på udebane mod Lokomotiv Moskva torsdag aften. Af samme grund kan det anbefales at tjekke de seneste holdnyheder, før et eventuelt spil sættes.

Det ligger dog allerede fast, at FC København til dette opgør må undvære William Kvist, Benjamin Verbic og Pieros Sotiriou, som alle sidder ude med karantæne. Desuden er der tvivl om mindst en håndfuld spillere, der i skrivende stund trækkes med skader.

Men selv uden at spekulere i fravær ligner FC København lige nu er et hold, der er langt fra den forventede topform. 0-1-nederlaget til Brøndby i Parken blev fulgt op af en snitter på 0-3 ude mod SønderjyskE, og dermed har de forsvarende mestre altså blot vundet 6 af 16 Superliga-kampe i denne sæson.

Lyngby led i sidste runde sit første nederlag under træner Thomas Nørgaard. Han debuterede med en 3-1-sejr over netop FC København i starten af oktober, hvorefter Lyngby slog AGF for så at spille uafgjort tre kampe i træk før nederlaget på 1-3 til Randers i sidste runde.

Det er med andre ikke fordi, Lyngby møder op i uimodståelig form til dette opgør. Men de kongeblå har alligevel fået et boost ved trænerskiftet, og så er der ingen tvivl om, at en tur til Parken er stærkt motiverende for hele Lyngby-staben, mens FC København-spillerne lige nu sikkert hellere vil på juleferie.

Lyngby har vundet de sidste to kampe mod FC København i Superligaen med 3-1, og undertegnede er da heller ikke i tvivl om, at værdien søndag findes i at spille mod Løverne.

----------------
Er spillet

Fredag kl. 19.00
Randers FC – SønderjyskE
Begge hold scorer
1,72 @ bwin
Randers har vinden i ryggen efter en ellers barsk sæson. Kronjyderne har vundet to kampe i træk, hvilket ikke er sket siden dobbeltsejrene over AaB i maj.
De lyseblå har dermed hentet syv point i fem kampe under Ricardo Moniz. Lige så interessant er det, at holdet endnu ikke har forladt banen uden at score under den ambitiøse træner, som også kun kan fremvise ét clean sheet i den danske Superliga.

Også SønderjyskE ligner et hold, der er som født på ny med to sejre i træk. Det er ikke siden marts, hvor holdet slog OB, AGF og netop Randers.
Sønderjyderne har generelt været flinke til at score i denne sæson med undtagelse af den første halvdel af oktober, hvor holdet spillede tre målløse kampe i træk. Siden da har SønderjyskE scoret mål i de sidste tre kampe i streg.

Læg dertil, at SønderjyskE blot kan prale af ét clean sheet på farten i denne, og der tegner sig et billede af en fredagskamp, hvor begge hold har gode muligheder for at komme på måltavlen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.