Spilforslag til Premier League: Leicester rejser sig med sejr
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Premier League: Leicester rejser sig med sejr

Vi er klar med spilforslag til udvalgte kampe i den kommende Premier League-runde.

Fredag kl. 21.00
West Ham – Leicester
2
2,65 @ bwin

Presset på David Moyes er allerede stort, da skottens første kamp som manager for West Ham endte med et 0-2-nederlag til Watford. Nu venter så en kamp på hjemmebanen, hvor West Ham har spillet til 2-0-3 i denne sæson.

Her må West Ham klare sig uden Chicarito (11 kampe/4 mål) samt op mod en god håndfuld øvrige spillere, der alle meldes tvivlsomme eller skadede.
Anderledes lyst ser det ud for Claude Puel, der efter alt at dømme kan give genvalg til det hold, der spillede mod Manchester City lørdag. Her tabte Leicester med 0-2, hvilket var den nye managers første nederlag i klubben.

Leicester har dog set gode ud på det seneste, og det ser ud til, Claude Puel vil gå tilbage til de kendte Leicester-dyder med hurtige omstillinger. Her er West Ham på udebane faktisk et glimrende match af en modstander, og Leicester har da også vundet de sidste par udekamp mod The Hammers, som til gengæld ikke har slået The Foxes siden 2014/15-sæsonen.

Claude Puel har sat skik på tingene i Leicester, mens David Moyes tydeligvis stadig har en stor opgave foran sig i West Ham. Det bør Leicester udnytte til at hente tre point i en kamp, som ligger godt til ”Hurtige Vardy” & Co.

Søndag kl. 14.30
Southampton – Everton
X
3,30 @ bwin

Everton hentede sæsonens tredje uafgjorte resultat med 2-2 i den seneste kamp på udebane mod Crystal Palace. Everton-eksperimentet kan derfor fremvise en samlet gevinst på 1.385 kr., mens indskuddet er på 780 kr., så den samlede profit lyder på 615 kr., svarende til en ROI (Return-On-Investment) på 78 procent.

Søndag nulstilles indsatsen til 10 kr., mens Everton kører de godt 400 km. mod syd til Southampton, som ligger side om side med The Toffees over stregen i tabellen.
Southampton har blot hentet ét point de sidste tre kampe, mens holdet kun står noteret for to sejre på hjemmebane ind til nu. Everton har hentet fire point i de sidste to kampe, mens holdet til gengæld endnu ikke har prøvet at vinde på udebane.

Det virker derfor slet ikke som et helt utænkeligt udfald af kampen, at de to hold skulle spille uafgjort, så den pligtskyldige indsats sættes også i denne runde med en god smag i munden.

Regnskab for ”Everton-eksperimentet”:
Indskud i denne runde: 10 kr.
Samlet indskud: 780 kr.
Samlet gevinst: 1.385 kr.
Profit: 615 kr. (ROI: 78 %)

Søndag kl. 15.00
Burnley - Arsenal
1X
2,35 @ bwin

Arsenal spillede på udebane mod FC Köln, efter disse linjer blev skrevet. Før da slog holdet i veloplagt stil de evige rivaler fra Tottenham, så selvtilliden fejler formentlig intet før dette opgør.

Til gengæld trækker det hårde veksler på truppen, at dette er den tredje kamp på bare otte dage, mens en ny match venter bare tre dage efter turen til Turf Moor. Her har Burnley været forholdsvis solide med 3-2-1 i denne sæson, mens Arsenal har præsteret svagt med 1-1-4 på udebane.

Arsenal er da heller ikke det eneste hold, der møder op med brystet fremskudt til denne kamp. Burnley har vundet de sidste tre kampe i streg, så holdet nu indtager syvendepladsen lige under og à point med søndagens modstander.

Burnley har spillet flere tætte kampe denne sæson, hvor det kun er blevet til nederlag til West Bromwich i anden spillerunde og Manchester City på udebane. Arsenal skal derfor ikke regne med at noget forærende, hvilket heller ikke har været tilfældet i de seneste fire opgør mellem holdene.
De er alle blevet vundet af Arsenal med præcis ét mål, og det kan man selvfølgelig gardere for ved at spille Burnley med et handicap på to mål, hvilket giver odds omkring 1,50.

Også et spil på under 2,5 mål kan være en overvejelse værd med tanke på, Burnley endnu ikke har spillet en eneste hjemmekamp over linjen på to mål.